 Komponeret af: John Williams Dirigeret af: John Williams Udgivet: 1999 Label: Decca - 466 761-2 Anmeldt: 16/07/2004 Lydklip: 1. Theme From Angela's Ashes |
I samme år som John Williams indledte den nye Star Wars-trilogi med sin musik til Episode I komponerede han også musikken til Angela's Ashes, Alan Parkers filmatisering af Frank McCourts bog med samme titel. Det faktum at de to er fra samme år er kun relevant for så vidt at sammenstillingen bevidner Williams' umådelige spændvidde - for der er tale om to meget forskellige scores. Næsten lige så forskellige som Williams' musik til Jurassic Park og Schindler's List, der også begge udkom i 1993. At nævne Schindler's List i forbindelse med Angela's Ashes er imidlertid stærkt relevant, for Angela's Ashes minder på mange måder om Williams' musik til Spielbergs Holocaust-film - det er smukt, tragisk og byder på smukke solist-præstationer. Men med én væsentlig forskel: mens man meget nemt kan blive deprimeret af at høre musikken fra Schindler's List, så er Angela's Ashes ikke et deprimerende score. For selv om det er tragisk - eller i hvert fald mørkt - så synker musikken aldrig ned i den afgrundsdybe tragedie som musikken til Schindler's List forståeligt nok gjorde. To ting er desuden i udgangspunktet interessante: for det første, at musikken - på trods af, at filmen foregår i Irland - ikke har den mindste antydning af "etnisk" irsk lyd (hvis man vil høre Williams lege med en etnisk irsk lyd kan Far and Away anbefales). For det andet, at hovedtemaet ikke er umiddelbart iørefaldende som hovedparten af Williams' temaer ellers er. Det kunne man selvfølgelig slå hen som et tilfælde: at Williams for en gangs skyld ikke har ramt plet. Men det ville være forkert, for hovedtemaet er bestemt både effektivt og mindeværdigt - det er bare meget mere komplekst end mange andre Williams-temaer. Hovedtemaet - "Theme From Angela's Ashes" - der både indleder og slutter albummet, som vi er blevet vant til på mange udgivelser af Williams' musik, er ikke bare ét tema. Det er faktisk flere musikalske idéer, eller motiver, der væver sig ind i hinanden i resten af nummeret og i øvrigt på resten af scoret. Både på koncert-versionen af nummeret - "Theme From Angela's Ashes" (nr. 1 & 18) - og igennem resten af scoret fremføres disse motiver, foruden af hele orkestret, også af forskellige solister, primært piano, obo, cello og harpe, men på andre tidspunkter også violin og tværfløjte. Og selv om der også er en smule underscore, der ikke baserer sig direkte på de forskellige motiver i hovedtemaet, så består langt hovedparten af scoret på variationer af disse motiver. Dette har den effekt, at scoret fremstår som en stærk helhed, ja nærmest som en symfoni, hvor de enkelte numre på scoret er satser. På den anden side kan man også sige, at det betyder at meget få øjeblikke skiller sig væsentligt ud fra helheden. Men det har tydeligvis heller ikke været idéen, og skal heller ikke fra min side fremhæves som en svaghed. Med hensyn til orkestreringen, så er de forskellige solister allerede nævnt. Dog skal harpen nævnes igen, da der er et helt nummer for soloharpe ("The Lanes of Limerick", nr. 8). Og selv om de i sagens natur ikke kan klassificeres som "solister" kan også fremhæves Williams' brug a pizzicato på både "My Dad's Stories" (nr. 4) og "Delivering Telegrams" (nr. 13), hvor der er lange passager, hvor kun strygerne spiller således. Men udover det forholdsvis stærke fokus på solisterne, så er Angela's Ashes et strygerdomineret score. Ingen steder fremhæves messingblæserne, omend det skal nævnes at hele orkestret, inklusiv blæsere, istemmer på det næstsidste nummer "Back To America" (nr. 17), der i øvrigt både udskiller sig ved at være det eneste nummer på scoret, der er ubetinget opløftende - bl.a. på grund af tonearten, der næsten udelukkende er dur - og fordi det introducerer et helt nyt, omend også minimalt, tema. Det eneste der bryder det fantastiske indtryk af, at scoret er ét glimrende udtænkt og realiseret hele, er de to source-numre, der ligger som henholdsvis nummer 7 og nummer 10: "Dipsy Doodle" og "Pennies From Heaven". De havde været bedre placeret efter selve scoret, men man kan jo heldigvis programmere sin CD-afspiller til at gå uden om dem. Desuden skal det nævnes, at den amerikanske version af scoret har små stykker dialog på hovedparten af numrene, noget vi heldigvis blev skånet for på den europæiske udgave! Angela's Ashes er den slags score, der viser Williams' mest modne, klassisk indstillede og lyriske side, og er - måske på nær Schindler's List - hans smukkeste bidrag til filmmusikken i 1990'erne. Ja, faktisk bare et af de smukkeste bidrag filmmusikken i 1990'erne overhovedet. Punktum. Nummerliste:
Noter: CD'ens sleeve indeholder en kommentar fra instruktør Alan Parker, tekniske credits og nogle flotte still-billeder fra filmen. 7. The Dipsy Doodle Written by Larry Clinton Performed by Nat Gonello & His Georgians 10. Pennies From Heaven Written by Johnny Burke & Arthur Johnston Performed by Billie Holiday Instrumental Soloists: Cello: Steve Erdody Harp: JoAnn Turovsky Oboe: John Ellis Piano: Randy Kerber Album Produced by John Williams (except tracks #7 & #10) Executive Album Producers: Alan Parker and Scott Rudin Music Editor: Ken Wannberg Music Recorded and Mixed by Simon Rhodes at Sony Pictures Scoring Stage, Culver City, CA Music Contractor: Sandy DeCrescent Music Preparation: Jo Ann Kane Music Service |
NAVIGERING
 Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
ANDRE MENINGER OM SCORET
"Angela's Ashes is an absolutely marvellous score, yet another real gem from one of the best composers in the world. Elmer Bernstein is probably the only composer alive who could have written a score as moving and powerful as this for the movie. It is testament to his abilities that, after all this time, Williams is still able to both surprise and amaze the listener; it is a textbook example of how to do this sort of thing."***** (James Southall, Movie Wave) "This score again demonstrates the depth and feeling that can be put into film music and how it can sometimes be just as strong without the benefit of the accompanying moving images. The orchestral passages are designed to pull at the heart strings and are interspersed with brilliant solos on the cello, oboe, harp and piano." ****½ (Andrew Keech, Music from the Movies) |