 Komponeret af: John Williams Dirigeret af: John Williams Orkestrering: Ukendt Fremført af: The London Symphony Orchestra & London Voices Udgivet: 2002 Label: Sony Classical - SK 89965 Anmeldt: 16/05/2005 Lydklip: Det er desværre ikke muligt at bringe nogle lydklip, idet CD'en er beskyttet så den ikke kan bruges i computer-drev. |
Filmen Ved begyndelsen af Star Wars Episode II: Attack of the Clones - den anden film i George Lucas' prequel-trilogi - er der gået omkring ti år siden slutningen af The Phantom Menace. Anakin Skywalker (Hayden Christensen) er blevet voksen, men er stadig Obi-Wan Kenobis padawan. Obi-Wan (Ewan McGregor) og Anakin bliver sat til at beskytte Padme Amidala (Natalie Portman) efter et attentatforsøg, og da hun igen forsøges snigmyrdet bliver Obi-Wan sendt afsted for at finde ud af, hvem der vil den unge senator til livs, mens Anakin bliver sat til at beskytte hende. Republikken er ved at falde fra hinanden. Separatisterne bliver stærkere og stærkere under den tidligere Jedi, Grev Dooku (Christopher Lee), og ved filmens udgang begynder de legendariske Clone Wars, der allerede blev nævnt i den oprindelige Star Wars fra 1977. I mellemtiden er Anakin så småt startet ned ad stien mod the Dark Side, idet han på Tatooine nedslagter en hel stamme Sand People, der havde bortført hans mor og forskyldt hendes død. Anakin og Padme forelsker sig i hinanden og bliver gift, selv om også det er forbudt for en Jedi, og ved slutningen af filmen kan man godt mærke at det hele faktisk er beegyndt at gå ad helvede til og grundlaget for film nr. 3 - hvor tingene for alvor går galt - er lagt ganske effektivt. Attack of the Clones er konstant underholdende, og bestemt en bedre film end The Phantom Menace, omend Lucas' fascination af digitale effekter igen tager overhånd, og enkelte scener kunne være undværet. Star Wars-ånden er dog i store træk bibeholdt og fans vil finde meget at elske. Scoret Attack of the Clones ligger stilmæssigt i forlængelse af Williams' musik til The Phantom Menace og Williams' øvrige output af action- og eventyrmusik indenfor de senere år. Attack of the Clones præsenterer os dog kun for ét nyt tema, i modsætning til The Phantom Menace, der havde flere. Det sammenbindende tema på Attack of the Clones er "Across The Stars", et hjerteskærende smukt kærlighedstema for Anakin og Padmé, der præsenteres smukt i en koncert-version som albummets andet nummer. Som det er passende er kærlighedstemaet mere end en anelse tragisk, samtidig med at det er dybt romantisk; man fornemmer med andre ord også i musikken at Anakin og Padmés kærlighed er tragisk fra begyndelsen. Foruden kærlighedstemaet høres rundt omkring på scoret nogle af de velkendte temaer: "The Force Theme", "Yoda's Theme" og "Duel of the Fates" dukker op, og "Darth Vader's Theme"/"The Imperial March" dukker også op - mere om sidstnævnte senere. Men på trods af, at temaerne dukker op, så er Attack of the Clones i endnu højere grad end The Phantom Menace et underscore-score. På The Phantom Menace fornemmede man, at Williams stræbte efter den samme musikalske kongruitet med anvendelse af ledemotiver, som kendetegnede de originale Star Wars-scores, uden at det dog lykkedes helt for ham - noget, der sikkert bl.a. skyldes at Lucas' film i den digitale tidsalder ændrer sig næsten konstant op til den dato, hvor kopierne skal laves til distribution, hvilket giver Williams kortere tid til at komponere musikken og sikre at der er tematisk sammenhæng i den. Attack of the Clones afspejler også dette, måske i endnu højere grad, og især i actionmusikken savnes ledemotiverne. Scorets centrale action-nummer er "Zam the Assassin and Chase Through Coruscant" (nr. 3), der er et glimrende eksempel på Williams' nyere actionmusik: ekstremt kompliceret høj-tempo musik med udstrakt anvendelse af percussion (der er endog et par percussion-soloer i nummeret). Endvidere anvender Williams' en forvrænget elektrisk guitar et par steder i løbet af nummeret, hvilket skar gevaldigt i ørerne ved de første par gennemlytninger og som aldrig helt er faldet i min smag. Hele nummeret er imidlertid et rigtigt powerhouse-nummer, der konstant bevæger sig i høj fart og er ekstremt underholdende. Både "Jango's Escape" (nr. 7) og "Bounty Hunter's Pursuit" (nr. 9) er action-musik af samme type, og som sådan glimrende og ekstremt underholdende, omend ledemotiverne igen glimrer ved deres fravær. I anden del af "Love Pledge and The Arena" er action-musikken derimod noget mere militærisk, bl.a. med anvendelse af lilletromme, der i anvendelsen af blæserne minder lidt om droid-musikken fra The Phantom Menace, og som af en eller anden grund hist og her giver mindelser om "Belly of the Steel Beast" fra Indiana Jones and the Last Crusade. Det er noget af det bedste action-musik på scoret - ikke fordi det hist og her minder om et ældre score - men simpelthen fordi det er det mest veloplagte action-nummer på albummet. Scoret har sin del romantisk musik, og siden filmen basalt set er en kærlighedshistorie er det naturligt nok. Ud over koncert-versionen af "Across The Stars", er både "Anakin and Padmé" (nr. 6) og "The Meadow Picnic" (nr. 8) blide og romantiske og inkorporerer også Across The Stars; i "Anakin and Padmé" i en meget dæmpet version. "Across The Stars" går igen i mange andre cues, og er helt uden tvivl scorets røde tråd. I "Yoda and The Younglings" (nr. 4) høres, foruden "Yoda's Theme" og senere også "The Force Theme", noget af det blideste og mest "magiske" musik på scoret - æterisk kor og harpe. "The Tusken Camp and The Homestead" (nr. 11) er derimod et ekstremt effektivt og stedvist meget dystert suspense-nummer, hvor "Darth Vader's Theme" også indgår - dog ikke i en fuldt udviklet version. En fuldt udviklet version får vi imidlertid i slutningen af "Confrontation with Count Dooku and Finale", lige før End Credits-sekvensen. Nummeret begynder med en frustreret udgave af "The Force Theme" inden nummeret bliver mere dystert og endelig decideret uhyggeligt, med æterisk kvindesolo over et afdæmpet orkester (til sekvensen hvor Dooku og Darth Sidious mødes i filmens slutning). Derefter udvikler nummeret sig, bygger op og pludselig hører vi en fuldt udviklet udgave af "Darth Vader's Theme"/"The Imperial March", der går over i "Across The Stars" og derfra over i End Credits-musikken. Jeg må indrømme, at jeg var noget overrasket over at høre en fuldt udviklet udgave af "The Imperial March" allerede på scoret til Attack of the Clones. I filmen høres temaet på det tidspunkt i slutningen af filmen, hvor Republikkens klonkrigere går ombord på deres stjerneskibe. Således kan man selvfølgelig anse øjeblikket for at være de første spæde skridt på vej mod Imperiet, men en fuldt udviklet udgave af "The Imperial March" var bestemt ikke forventet. Jeg havde naturligvis forventet at høre temaet, men nok i højere grad i den form temaet antog i "The Tusken Camp and The Homestead", hvor en afdæmpet version af temaet anvendes for at understrege at Anakin allerede så småt er begyndt at vende sig mod Kraftens mørke side. Det jeg havde forventet inden scoret kom var, at Williams ville bruge "Anakin's Theme" til at udvikle Vaders Tema (som jo indgår nogle strofer af i Anakins Tema) på Attack of the Clones for først på scoret til den tredje film at præsentere os for en fuldt udviklet version af Vaders Tema. Men "Anakin's Theme" glimrer faktisk ved sit totale fravær på scoret, på nær henimod slutningen af End Credits-suiten, hvor "Anakin's Theme", "Across The Stars" og "Vader's Theme" væves mesterfuldt sammen af Williams. Derudover består End Credits-suiten - udover det her obligatoriske Star Wars-hovedtema - kun af koncertversionen af "Across The Stars" med den ovennævnte lille detalje henimod slutningen. Men at End Credits-sekvensen domineres af "Across The Stars" er forståeligt, for i modsætning til de gamle film, hvor alle filmens væsentlige temaer præsenteredes i et medley, er der i Attack of the Clones kun ét tema. "Anakin's Theme" er ikke det eneste tema, der glimrer ved sit fravær; det kan også undre at "The Emperor's Theme" ikke høres på scoret, og hovedtemaet høres kun i "Main Titles" og "End Credits". Sidstnævnte kan bortforklares ved, at det persontematisk hører til Luke Skywalker, der jo ikke er med i den nye trilogi, men musikalsk set savner man hovedtemaet, ligesom man savner ledemotiverne i action-musikken. Ud over det tidsmæssige perspektiv, der blev påpeget tidligere, må man dog i den forbindelse også huske, at Williams har udviklet sin stil meget siden de oprindelige film, og at dette også kan være en medvirkende grund til, at de nye scores ikke er komponeret i den samme ledemotiviske-stil som de oprindelige. Trods disse anker, er Attack of the Clones et overordentligt godt score. Actionmusikken er imponerende kompleks og up-tempo og "Across The Stars" er som nævnt hjerteskærende smukt, ligesom resten af musikken er af konsekvent høj kvalitet, som man forventer når der står John Williams på coveret. The Phantom Menace er efter min mening en anelse bedre end Attack of the Clones - måske fordi det er lidt mere varieret - men der skal ikke herske nogen tvivl om, at Attack of the Clones er et fremragende score, der vil appellere til de, der holder meget af action og de, der holder meget af romantik. Det er i høj grad de to genrer, der dominerer. Hvor godt Attack of the Clones afspejler Star Wars-ånden er et andet og mere åbent spørgsmål. Det samme spørgsmål kunne stilles om The Phantom Menace. Det virker lidt som om, at Williams til de nye film har valgt en mere "alvorlig" tilgang til materialet end til de oprindelige film. På én side er det forståeligt, for trilogien ender i tragedie hvilket Williams har vidst fra begyndelsen; på den anden side er det lidt ærgeligt, for det var i høj grad den mere legende, ofte humørfyldte musik, der gjorde de tre scores fra den oprindelige trilogi til de mesterværker de er. Godt nok var musikken til The Empire Strikes Back en del mere alvorligt end musikken til Star Warsog der var dystre sekvenser på Return of the Jedi, men det hele emmede af EVENTYR med store bogstaver. Sådan er det ikke i så høj grad med de nye scores. Til en vis grad var ånden bibevaret i The Phantom Menace, men med Attack of the Clones har Williams helt klart taget det hele en anelse mere alvorligt. Om det er godt eller skidt er en smagssag, for musikkens kvalitet kan man ikke betvivle. Derfor, og fordi de nye scores er mere underscore-prægede end de oprindelige, skal man være opmærksom på, at det vil være unfair at sammenligne de nye scores med de gamle. Nummerliste:
Noter: CD'ens sleeve indeholder fotos fra filmen, tekniske credits og en kommentar fra George Lucas. Den europæiske version af scoret blev udsendt med et bonus-nummer, som amerikanerne ikke fik - "On The Conveyor Belt" (nr. 14) - et ganske udmærket action-nummer i samme stil som det meste af actionmusikken på scoret. Udvalgte credits: Music Composed and Conducted by John Williams Performed by the London Symphony Orchestra and London Voices London Voices Director: Terry Edwards Music Recorded and Mixed by Shawn Murphy at Abbey Road Studios, London English-language abstract:
|
NAVIGERING
 Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
ANDRE MENINGER OM SCORET
"Attack of the Clones may not quite be on the same level as Star Wars or The Empire Strikes Back, but it is not very far behind, and has provided probably the most exciting and entertaining film music CD to come from a new Hollywood film in several years. Williams is amazing, and while I realise there are many months remaining this year, I honestly can't see this score being bettered during the year. Roll on Episode 3."
***** (James Southall, Movie Wave) "But how does it all come together in the end? In some ways, Attack of the Clones is more satisfying than The Phantom Menace, but in other ways, The Phantom Menace comes across as a more balanced score. Attack of the Clones is enjoyable because it introduces one stunning theme and offers more powerful performances of favorite old themes. But it is a much muddier score than The Phantom Menace and the original three. Part of that is to be expected, given the troubled nature of the film. But Star Wars scores have always been swashbuckling scores in every way, with action that swings and love themes that sweep you off your feet. Given the music as presented on the Attack of the Clones album, however, Williams is beginning to take the music of the series into more of a straight dramatic venue, favoring serious drama instead of space-age melodrama. There is nothing lighthearted or even heroic on this album. It's a score that can most certainly be appreciated, but perhaps not enjoyed to the same extent as the previous Star Wars scores. Even the longer subthemes that gave previous scores character, such as those like the Asteroid Chase in The Empire Strikes Back and Forest Battle in The Return of the Jedi, are largely absent from Attack of the Clones. In fact, there are no noteworthy subthemes presented here in Attack of the Clones, which limits its enjoyability on album." ***** (Christian Clemmensen, Filmtracks) |