 Komponeret af: Jerry Goldsmith Dirigeret af: Lionel Newman Orkestrering: Ukendt Fremført af: Ukendt (Score) The National Philharmonic Orchestra (album) Udgivet: 1978 denne udgave 2001 Label: Varèse Sarabande - VSD 6309 Anmeldt: 28/01/2006 Lydklip: 1. Main Title (0:40) 5. Broken Ice (0:30) 6. Fallen Temple (0:30) 17. Snowmobiles (0:30) 24. Runaway Train (0:30) |
Filmen Da The Omen (1976) blev en kæmpesucces blev det straks besluttet at lave en fortsættelse. Richard Donner kunne imidlertid ikke vende tilbage, da han skulle lave Superman (1978), og heller ikke manuskriptforfatteren David Seltzer vendte tilbage. Manuskriptet blev i stedet skrevet af Stanley Mann og Michael Hodges efter en historie af produceren Harvey Bernhard, og filmen blev instrueret af Don Taylor. Det kom der ikke noget godt ud af. Damien: Omen II er udelukkende bygget op omkring mærkelige hændelser omkring den nu 13-årige Damien Thorn: folk dør som fluer omkring ham, og et egentligt plot eksisterer ikke. Filmen har visse effektive sekvenser, men fungerer som helhed set ikke: de fleste scener er simpelthen ikke uhyggelige, og da filmen næsten totalt mangler en historie at fortælle, virker den meget episodisk. I forhold til den rædselsfulde treer, The Final Conflict (1981), er Damien: Omen II dog et mindre mesterværk, hvilket dog siger mere om hvor dårlig treeren end det siger noget godt om toeren! Scoret Selv om filmen altså er dårlig, så gælder det samme ikke for musikken. Producenterne fik overtalt Goldsmith til at hoppe med på vognen endnu engang, og Goldsmith komponerede endnu et glimrende score. Hvis man skal karakterisere musikken til Damien: Omen II i forhold til Goldsmiths to andre scores i trilogien kan man sige, at mens The Omen måske er det bedste og mest originale af de tre og The Final Conflict det smukkeste og mest storslåede, så er Damien: Omen II det mest underholdende. Scoret er Goldsmith i overdrive, og komponisten har tydeligvis - som det også bemærkes af Robert Townson i de udmærkede liner notes - moret sig med at komponere musikken. Ikke fordi musikken til Damien: Omen II er "sjov" musik; det er rendyrket gysermusik af den fineste art, men det er hæmningsløst overdrevet på næsten alle måder, og man kan næsten se komponisten for sig, siddende over partituret med et stort ulvegrin mens han komponerede. Hvor musikken til The Omen bar præg af, at være indspillet med et relativt lille orkester, så har Goldsmith tydeligvis haft et noget større budget til fortsættelsen. Musikken er stor på alle måder - både i orkesterarrangementerne og i korarrangementerne, især sidstnævnte - der er næsten ikke et eneste nummer, hvor koret ikke medvirker. Varèse Sarabandes Deluxe Edition af Damien: Omen II udmærker sig ved at indeholde scoret to gange: dels den oprindelige albumgivelse og dels selve film-scoret. Musikken blev nemlig genindspillet, da det første gang skulle udgives på album. Årsagen til det var, at musikken til selve filmen blev indspillet i USA med amerikanske musikere. Indtil for relativt nyligt krævede de amerikanske musikeres fagforening en heftig såkaldt "re-use fee", hvis musikken efterfølgende skulle bruges til en albumgivelse. I praksis betød det, at det var billigere at genindspille musikken påny med et andet orkester i stedet for bare at tage den allerede eksisterende indspilning og putte den på en LP eller CD. Derfor blev Goldsmiths score genindspillet i London med the National Philharmonic Orchestra (som også fremførte scoret til The Omen). I den forbindelse benyttede Goldsmith muligheden til at sætte nogle cues sammen for at skabe den bedste lytteoplevelse, uden hensyn til, hvor musikken forekommer i filmen. De amerikanske musikeres "re-use fee" er imidlertid inden for de seneste år blevet kraftigt reduceret, hvilket gav Varèse muligheden for også at udgive selve den musik, der faktisk blev indspillet til og anvendt i filmen. I stedet for kun at udgive én af delene, valgte Varèse at putte begge dele på skiven, hvilket kunne lade sig gøre fordi scoret til filmen er ret kort - kun ca. 35 minutter. I vore dage er det næsten uhørt, at en film på omkring 100 minutter kun har 35 minutters musik, men Goldsmith var en mester i også at vide hvornår det ikke var nødvendigt at bruge musik - flere af komponistens mest berømte scores er meget korte. Hvorvidt man så foretrækker musikken fra albumudgivelsen, der ligger som CD'ens nummer 1-10 eller om man foretrækker det originale film-score, der ligger som nummer 11-26, er en smagssag. Albumudgivelsen er generelt en mere organisk lytteoplevelse, men den originale musik har den fordel, at de forskellige cues ligger i den rækkefølge de høres i filmen. Lydkvalitetsmæssigt er albumudgivelsen måske generelt en anelse bedre end den originale filmmusik, men omvendt har den originale musik hist og her nogle nuancer, der gik tabt eller ændredes bevidst i genindspilningen. Alene af den grund er det virkelig interessant at have mulighed for at høre begge udgaver af scoret. Som tilfældet var med musikken til den første film er scoret til Damien: Omen II komponeret for symfoniorkester og kor samt med en vis anvendelse af orgel og synthesizer. Synthesizerne træder tydeligere frem i lydbilledet i det originale score og er knap så iørefaldende på musikken fra albumudgivelsen, men i begge tilfælde er der tale om effektiv anvendelse af de elektroniske virkemidler. I enkelte cues, f.eks. det første nummer "Main Titles" (nr. 1 og 11), giver Goldsmith desuden musikken en særegen karakter ved også at anvende jødeharpe. Ellers er musikken i høj grad baseret omkring "Ave Satani"; hovedtemaet fra The Omen - det er dog værd at bemærke, at Goldsmith ikke én eneste gang spiller hovedtemaet i præcis den udgave, der blev anvendt på det første score. Han har forandret temaet, så det er langt mere voldsomt og bombastisk og i et højere tempo. Igen er det bedste eksempel "Main Titles"-nummeret (nr. 1 og 11). Det eneste musik, der går igen stort set uændret er den musik, der i The Omen associeredes med den sataniske guvernante Mrs. Baylock, hvilket bl.a. høres i numrene "Fallen Temple" (nr. 6) og "Number of the Beast" (nr. 19), der begge indeholder musik, der i komposition stort set er identisk med nummeret "The Fall" (nr. 10) på The Omen. Det må så til gengæld også siges, at denne musik faktisk anvendes i udstrakt grad på Damien: Omen II, men næsten altid i voldsommere og mere brutale versioner. Det er faktisk svært at fremhæve enkelte numre som særligt fremragende på Damien: Omen II. Dels fordi scoret er så kort og dels fordi det, især i albumversionen, flyder så godt sammen til én lang og god lytteoplevelse. Skulle enkelte numre fremhæves må det blive "Main Titles" (i begge versioner), men også "Broken Ice" (nr. 5 og 18), der bl.a. også byder på noget bizart og gutturalt korsang, der nærmest lyder som en halvkvalt kvækken - en effekt Goldsmith anvender på adskillige cues. Også "Fallen Temple" (nr. 6 og 13) byder på kraftpræstationer af koret og noget manisk orgel-spil. I flere af numrene anvender Goldsmith i øvrigt det hviskende kor, som han også gjorde i musikken til The Omen - f.eks. i "Shafted" (nr. 8 og 20) og "I Love You, Mark" (nr. 7 og 23), og det virker bedre end nogensinde - det er lige til at få myrekryb over, selv når man bare sidder og hører CD'en! I modsætning til The Omen er der næsten ingen numre på Damien: Omen II, der er det mindste glade eller lette. Albumgivelsen har ingen overhovedet, men i det originale film-score er der ét nummer, "Snowmobiles" (nr. 17) som er rendyrket glad musik og som giver lytteren den eneste chance for lige at få vejret inden det går løs igen. Som sådan kommer nummeret som en ganske kærkommen pause i al rædslen, og det er faktisk et glimrende nummer i sig selv. Men derefter går det løs igen. Jeg er umådelig glad for scoret til Damien: Omen II - i begge versioner. Netop fordi scoret er så kort og fordi det er af så høj kvalitet som det er, kan man uden problemer holde til at lytte hele CD'en igennem i en ombæring, hvilket også giver én den bedste mulighed for at vurdere forskellene på de to versioner. I øvrigt skal det nævnes, at al musikken fra filmen er repræsenteret på Deluxe Edition-udgaven: de få cues, der ikke var inkluderet i albumudgivelsen er nemlig medtaget på skivens repræsentation af film-scoret. Således er der ikke én eneste node fra scoret, der ikke er udgivet på CD (fra den første film er der faktisk ca. 15 minutters musik, der endnu aldrig er udgivet). Hvis man er til stor, bombastisk filmmusik med masser af kor og ædende onde temaer, så går man ikke galt i byen med Damien: Omen II. Det er interessant at høre Goldsmiths videre udvikling af idéerne fra The Omen, og selv om både The Omen og The Final Conflict er endnu bedre scores, så er Damien: Omen II et fremragende score, der på glimrende vis demonstrerer Goldsmiths uhyre talent. Nummerliste:
Noter: CD'ens sleeve indeholder udmærkede liner notes af Varèse Sarabandes Robert Townson. Detaljer: Produced by Jerry Goldsmith The Deluxe Edition Produced by Nick Redman and Robert Townson Conducted by Lionel Newman *Performed by The National Philharmonic Orchestra All Music Mixed, Remixed, Edited and Assembled from the Multi-track Masters by Michael Matessino at Sharpline Arts, Burbank, CA Multi-track Transfers by Michael McDonald at Private Island Trax, Hollywood, CA English-language abstract:
|
NAVIGERING
 Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
ANDRE MENINGER OM SCORET
"Compared to the hair raising original and the more expansive Final Conflict, Omen 2 isn't quite so impressive, but is still an impressive entry to the series. If this music doesn't give you nightmares, then none will."**** (Tom Daish, Soundtrack Express) "It occupies a slightly strange place in between the masterpieces of film music that make up the first and third scores in the series and so is sometimes overlooked but, despite not quite being up to their standards, this is still a wonderful film score." **** (James Southall, Movie Wave) |