
Komponeret af:
John Frizzell (tema af James Newton Howard)
Dirigeret af:
Artie Kane
Orkestrering:
Jeff Atmajian, Frank Bennett, Brad Dechter & Robert Elhai
Varèse Sarabande font size>
| |
Dante's Peak
At høre John Frizzells score til Dante's Peak var for mig lidt som at løbe et hundredemeterløb: det går stærkt, man bliver forpustet
og man står bagefter tilbage med en lidt underlig fornemmelse af "var det virkelig dét?".
For det første er dette score kort: 30 minutter og 27 sekunder. At et score er kort behøver ikke nødvendigvis være
ensbetydende med at det er et dårligt soundtrack; musikken skal bare være rigtig god. Problemet er, at det er scoret til Dante's Peak ikke.
Dette soundtrack er et bundkonventionelt og ret kedeligt action-score, hæsblæsende og ret forpustende og alligevel kedeligt at lytte
til - så man glæder sig egentlig over at CDen er så kort. Et kvarter mere ville næppe have hævet CDens generelle kvalitet. Til gengæld
kunne et kvarters ekstra musik have reddet dette soundtrack en ekstra stjerne.
Musikken som sådan er ikke dårlig. Men jeg synes det er ret kedeligt i al sin traditionsbundne pondus. Frizzell lyder til tider (men kun i meget
få og korte glimt) ret inspireret af Eliot Goldenthals score til Alien3, der dog - i modsætning til Dante's Peak - er
et glimrende soundtrack. I den sammenhæng skal det i øvrigt lige bemærkes, at det jo er Frizzell, der har skrevet scoret til Alien
Resurrection. Derudover er der ikke meget at komme efter på dette score. James Newton Howards tema (og hvad der i øvrigt har
ført til at Howard har skrevet temaet, men ikke hele soundtracket er mig ubekendt) er ikke specielt spændende, men dog udmærket, hvilket
generelt også kan siges om Frizzells musik: der er ikke tale om et dårligt score. Det er desværre bare ret uinteressant, og dette kombineret
med en meget kort spilletid trækker det ned på 2 stjerner.
Efter min mening er der ikke meget at komme efter her, med mindre man er fanatisk action-score fan.
Nummerliste:
- Main Titles (5:30)
- The Close Call (1:42)
- Trapped in the Crater (5:04)
- On the Porch (2:31)
- The Evacuation Begins (4:12)
- The Helicopter Crash (1:28)
- Escaping the Burning House (2:32)
- Sinking on Acid Lake (2:37)
- Stuck in the Lava (1:44)
- The Rescue (3:05)
Total spilletid: 30:27
|
|
NAVIGERING
Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
|