 Komponeret af: John Williams Dirigeret af: John Williams Fremført af: Ukendt orkester & The London Voices Udgivet: 2001 Label: Warner Sunset - 7567-93086-2 Anmeldt: 28/07/2004 Lydklip: 2. Harry's Wondrous World (0:27) 17. The Face of Voldemort (0:28) Philosopher's Stone/Voldemort Theme 19. Hedwig's Theme (0:43) |
Filmen Hvis du ikke ved hvem Harry Potter er, så er det nok fordi du har boet i et hul i jorden de seneste fem år. Joanna Rowlings verdensomspændende fantasy-børnebogs-serie-succes har næsten egenhændigt fået de 10-12 årige til at læse bøger igen, og bøgerne er de mest hypede bøger nogensinde (boghandlerne holder midnatsåbent når en ny bog i serien skal udkomme!). Selvfølgelig måtte bøgerne blive til film. Indtil videre er der kommet tre (pt. er der kommet fem af de planlagte syv bøger), og Harry Potter og De Vises Sten, som den hedder på dansk, er den første. Filmen om drengen Harry Potter, der uden at vide det er troldmand og bliver optaget på Hogwarts School of Wizardry and Witchcraft, hvor eventyr er hverdagsbegivenheder og bumser et ukendt fænomen (i hvert fald i de første par film) blev naturligvis en succes - og det var fortjent, for instruktør Chris Columbus har formået at fange bøgernes på én gang uskyldige, magiske og humoristiske univers, der ikke bare er sjov for ungerne, men også har elementer, der kan more den voksne seer (og læser, for den sags skyld). Chris Columbus foretog to kloge beslutninger, da han skulle filmatisere den første Harry Potter-bog; den ene modig, den anden ikke modig, bare klog. Den første beslutning var at bibeholde bøgernes engelske setting og at satse på et rent engelsk cast. Den anden beslutning var at få John Williams til at komponere musikken... Scoret At få John Williams til at komponere musikken til Harry Potter and the Philosopher's Stone var ikke modig - det er den slags film man ved, at John Williams kan komponere fremragende musik til uden at løfte et øjenbryn. Desuden havde Columbus arbejdet sammen med Williams flere gange tidligere, på de to første Home Alone-film (1990 og 1992) og på Stepmom (1998), så Columbus vidste af personlig erfaring at Williams kunne give ham det han var ude efter. Interessant er det, at flere filmmusik-anmeldere på nettet har været mindre end begejstrede for Williams' indsats på Harry Potter and the Philosopher's Stone. Selv om alle er enige om, at det er et godt score, så er meget få rigtigt begejstrede og en anmelder gik endda så vidt som at sige, at magien manglede fra musikken. Fælles kritikpunkt for de fleste har været, at Williams på scoret har plagieret flere af sine egne scores, fra Home Alone og til Star Wars Episode I: The Phantom Menace. Det er måske meget rigtigt, at det er tilfældet, men det er i mine øjne ufortjent at lade denne opfattelse af scoret som "uoriginalt" gå ud over nydelsen af den og anerkendelsen af, at den virker glimrende i filmen. Personligt elsker jeg scoret til Harry Potter and the Philosopher's Stone, og - uanset om Williams låner fra sig selv eller ej - så synes jeg også at der er tale om et i høj grad magisk score. Faktisk det mest magiske score Williams har komponeret siden Hook (1991), et score som Harry Potter and the Philosopher's Stone da også er blevet sammenlignet med i udstrakt grad. I mine øjne en favorabel sammenligning fordi Williams netop fanger samme magi som han gjorde med Hook. Det mener andre så ikke, men dem om det. Albummet, der på vanlig Williams-vis hovesageligt består af en række sammensatte cues, præsenterer ikke al musikken fra filmen, men den kommer omkring det væsentligste - med enkelte problemer. Der er nogle få underscore-cues omkring midten af albummet, der nok kunne være undladt eller erstattet med andet materiale, men det er en lille anke, for hovedparten af musikken er vidunderlig. Scoret til Harry Potter and the Philosopher's Stone er et uhyre tematisk score (nogen mener for tematisk), og er et kongeeksempel på én af de teknikker Williams mestrer: at mutere et tema ved forskellige orkestreringer, skift i tempo, toneart og toneleje for derigennem at kunne væve temaet ind i musik i mange forskellige genrer. Musikken er, også vanligt for Williams, orkestreret primært for fuldt symfoniorkester inklusiv kor. Dertil kommer en smule synthesizere og så er der både soloer på celeste og harpe. Albummet åbner med "Prologue", der i virkeligheden præsenterer "Hedwig's Theme". At kalde temaet "Hedwig's Theme" (Hedwig er Harry Potters "magiske" ugle) virker dog en anelse misvisende, for der er reelt tale om scorets hovedtema, og det løber igennem scoret som en rød tråd. I "Prologue" præsenteres temaet først på celeste inden orkestret støder til i en tilbageholden præsentation af det let mystiske og drillende tema, der i øvrigt falder i to afsnit som Williams anvender hver for igennem resten af scoret. På albummets nr. 2, "Harry's Wondrous World" præsenteres et sekundært tema, der både anvendes som akkompagnement til Harry og Hogwarts generelt - dermed kan det argumenteres at dette er Harry's Tema, men ud over "Hedwig's Theme" bærer ingen numre deciderede "xxx's Theme"-titler. Temaet fra "Harry's Wondrous World" er endnu et af disse fantastiske Williams-temaer, fejende smukt, lyrisk og præcis så fantastisk, håbefuldt og magisk som titlen antyder. Endnu flere temaer og motiver præsenteres i de følgende numre. "Diagon Alley and The Gringott's Vault" byder bl.a. på et lille stykke, der lyder som om det er orkestreret for renæssance-instrumenter, men i anden del af denne sammensatte cue præsenteres også scorets motiv for De Vises Sten eller skurken Voldemort - det er svært at vurdere præcist hvad motivet repræsenterer fordi det tilsyneladende anvendes i forbindelse med begge. Det er et lille dystert tre-tone motiv, bl.a. akkompagneret af dystre strygere. Simpelt, men effektivt. I "Entry into the Great Hall and The Banquet" præsenteres et lille march-motiv, der repræsenterer skolen, og som også bruges flere steder på scoret. Foruden de mange temaer og motiver (ovenstående er bare et udsnit, omend de væsentligste), byder scoret også på en hel del glimrende underscore. Heraf en del i den muntre stil, orkestreret for især træblæsere, som klart giver mindelser om droid-musikken fra Star Wars (f.eks. i begyndelsen af nr. 10, "The Norwegian Ridgeback and A Change of Season". Men der er også en del skummelt og dystert underscore, f.eks. i anden del af "Hogwarts Forever! and The Moving Stairs", eller - langt bedre - i nr. 13 "The Invisibiilty Cloak and The Library Scene", der er et af de bedste suspense-numre på scoret og bl.a. byder på nogle uhyggelige synthesizer-teksturer. Og så er er også julemusik på scoret! "Christmas at Hogwarts" (nr. 12) starter med munter julemusik, men går så over i en dyster lille sang med uhyggelige synthesizere (dem der går igen på ovennævnte nr. 13) som underlægning. Derefter går nummeret igen over i munter julemusik komplet med bjælder og det hele. Et fremragende lille nummer - man overraskes virkelig når den uhyggelige lille sang dukker op - og bliver glad og lettet igen af julemusikken, der dog også byder på en bittersød passage henimod slutningen. Men det er alligevel action-musikken, der tager kegler på Harry Potter and the Philosopher's Stone! "The Quidditch Match" (nr. 11) er et over 8 minutter langt action-nummer, der byder på fremragende actionmusik i Williams' nyere action-stil, á la actionmusikken fra hans nyere scores (de nye Star Wars-film, Minority Report m.fl.) - også med en hel del percussion som i de netop nævnte scores, og med masser af blæsere og strygere i de karakteristiske komplicerede action-kompositioner. Samtidig væver Williams naturligvis sine temaer ind i actionmusikken, og "The Quidditch Match" fremstår som et af scorets absolut bedste numre. Ikke langt bagefter kommer dog "The Chess Game", et stærkt militæristisk action-nummer med masser af percussion, der giver visse mindelser om både musikken fra Jurassic Park: The Lost World og de nye Star Wars-scores. Men det er stadig fremragende, kompliceret actionmusik. Scorets klimaks, "The Face of Voldemort" (nr. 17), byder på glimrende suspense-musik med udstrakt brug af det omtalte motiv for De Vises Sten eller Voldemort. Albummet afsluttes med en koncert-version af "Hedwig's Theme", der er en del længere end "Prologue" og som præsenterer scoret i sin fuldt udviklede version og fungerer som en fin rekapitulation af hovedtemaet, der har gennemgået så mange mutationer på scoret og fungeret perfekt som rød tråd - naturligvis i samarbejde med de mange andre temaer og motiver. Harry Potter and the Philosopher's Stone er den slags score, der gør mig i godt humør. Dejlige temaer, fantastisk actionmusik og godt suspense-underscore i én samlet pakke. Og for mig har scoret al den magi der skal til. Et af Williams' bedste scores i lang tid! Wingardium Leviosa! Nårh, nej - dette score flyver allerede! Nummerliste:
Noter: CD'ens sleeve er en lille folde-ud sag med en plakat på den ene side og billeder, tekniske credits samt en kommentar fra instuktør Chris Columbus på den anden side. Detaljer: Music Composed and Conducted by John Williams Album Produced by John Williams Concertmistress: Marcia Crayford Celeste Solos: Randy Kerber Chorus: London Voices, Terry Edwards, Chorus Director |
NAVIGERING
 Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
ANDRE MENINGER OM SCORET
"Harry Potter and the Sorcerer's Stone is a highly listenable album, and still a very good score, but don't get your hopes up too high. Even the master doesn't hit all the marks every time."**** (Christian Clemmensen, Filmtracks) "Problem is that this is Williams on autopilot, again. It's always difficult to assess such a situation, but like The Patriot, Harry Potter seems to be far less than the sum of its parts. Listening to it, extracts from Hook, Home Alone, The Witches of Eastwick and The Phantom Menace are all too obvious, and it's so repetitive it becomes quite dull after 73 minutes. There aren't the "wow" moments associated with Williams's best. " ***½ (James Southall, Movie Wave) "All in all, Harry Potter and the Sorcerer's Stone isn't exactly what I expected it to be, but it's darn close and it is certainly one of the best scores of 2001. Fans of Hook, Home Alone and Star Wars will probably appreciate this score. I'm rather sure that I will love it after hearing it in the actual film." **** (Andreas Lindahl, scorereviews.com) |