 Komponeret af: John Williams Adapteret og Dirigeret af: William Ross Fremført af: The London Symphony Orchestra & The London Voices Udgivet: 2002 Label: Warner Sunset - 7567-93159-2 Anmeldt: 28/07/2004 Lydklip: 2. Fawkes the Phoenix (0:24) 4. Gilderoy Lockhart (0:29) 9. Dobby the House Elf (0:29) |
Filmen Harry Potter and the Chamber of Secrets er film nummer to i rækken, som etteren naturligvis baseret på J.K. Rowlings prisvindende børnebogsserie. Også film nummer to er instrueret af Chris Columbus og John Williams vendte tilbage for at komponere musikken. Film nummer to er en anelse mere dyster i tonen end etteren (omend ikke så dyster som treeren), og Harry og vennerne bliver kastet ud et gammelt mysterium om Hemmelighedernes Kammer, og Harry må endnu engang stå ansigt til ansigt med sin ærkefjende, Voldemort. Visionen i film nummer to er bibeholdt: Chris Columbus' visuelle stil har ikke undergået væsentlige forandringer, men det er tydeligt at han føler sig bedre hjemme i universet, og - uden at skulle bruge tid på at introducere hovedpersoner, setting osv. - kastes man hurtigere ind i historien. Som sådan er Harry Potter and the Chamber of Secrets til tider en bedre film end etteren; til gengæld overraskes man ikke så meget som i etteren. Scoret Og hvad så med musikken? Som nævnt vendte John Williams tilbage for at komponere musikken, men da Williams også skulle komponere filmmusik for Steven Spielberg, overlod han dele af opgaven til sin samarbejdspartner gennem lang tid, William Ross. Ross har ikke komponeret noget af musikken - omend hans kreditering på forsiden af albummet er temmelig prominent, men han stod for at adaptere (hvilket sandsynligvis betyder orkestrering og arrangementer) og dirigere musikken. Det hører man nu ikke meget til på scoret (måske med undtagelse af orkestreringerne, der ikke virker helt så beåndede som på det første score), og hvis ikke Ross havde været krediteret så prominent, havde mange nok ikke lagt mærke til det. Williams' musik til andet kapitel i Potter-sagaen tager over, hvor etteren stoppede - de væsentligste temaer fra etteren overføres naturligvis, mens Williams også har skabt en række nye temaer og motiver, foruden suspense- og action-underscore. Af de vigtige temaer fra etteren er "Hedwig's Theme" (i virkeligheden hovedtemaet) det oftest anvendte af de allerede etablerede temaer, omend det ikke dukker op nær så ofte som på etteren. Det høres mest prominent i "Prologue: Book II And The Escape From The Dursleys", og ellers i forskellige variationer på albummets forskellige cues. Selve temaet for Harry Potter (som på etteren første gang høres i "Harry's Wondrous World") går også igen, foruden i det afsluttede koncert-nummer, der bærer samme titel som på etteren, også rundt om på albummets forskellige cues. Det skumle Voldemort-motiv høres også adskillige gange (mest prominent i nr. 14, "Meeting Tom Riddle"), og afslører faktisk rent musikalsk at skurken Voldemort har noget at gøre med de mystiske hændelser på Hogwarts inden det fremgår af filmen. Endvidere høres også Diagon Alley-motivet (det lille renæssance-agtige motiv) kortvarigt. Men Williams præsenterer naturligvis også en række nye temaer og motiver. Først og fremmest det statelige og stolte tema for Albus Dumbledores fønix, Fawkes ("Fawkes The Phoenix", nr. 2). Måske ikke ét af Williams mest mindeværdige temaer, men bestemt smukt og højtideligt. "Gilderoy Lockart" (nr. 4) er et morsomt tema for den tåbelige Defense Against the Dark Arts-lærer Lockhart (på dansk genialt oversat til "Glitterik Smørhår"), men det er interessant at observere at det er direkte baseret på "No Ticket!" fra Indiana Jones and the Last Crusade. Her er der virkelig tale om, at Williams låner fra sig selv. Mere lån høres i temaet for husalfen Dobby, "Dobby The House Elf" (nr. 9), der er løseligt baseret på "Nocturnal Activities" fra Indiana Jones and the Temple of Doom. Fælles for disse to temaer er at de er meget humoristiske, og - trods lån - er de faktisk fremragende og garanterer et smil på læben når man hører dem. Desuden er der et kriblende edderkoppe-motiv ("The Spiders", nr. 10) m.fl. Af de nyere temaer er det især temaet for Lockhart, der optræder en del gange, omend Fawkes Tema og edderkoppe-motivet også optræder nogle gange, Fawkes Tema mest prominent i nummer 18, "Dueling The Basilisk". Foruden det tematisk orienterede materiale, der især dominerer albummets første halvdel, er der også en hel del suspense- og action-underscore, der ikke virker helt så oplagt som det tilsvarende materiale på det første Harry Potter-score. Bl.a. anvender Williams ikke nær så meget slagtøj på action-numrene, hvilket var med til at give musikken fra etteren en masse energi og pondus, og suspense-numrene byder ikke på de uhyggelige synthesizere, som Williams med fordel brugte på The Philosopher's Stone. "The Spiders" (nr. 10) er et af de bedste action-cues på albummet, sammen med "The Flying Car" (nr. 5), der foruden nogle flotte varianter af temaerne fra etteren byder på virkelig energisk up-tempo actionmusik. Blandt suspense-numrene er "Meeting Tom Riddle" (nr. 14) et af de bedste - skummelt og truende og med flere forekomster af det simple, men uhyggelige Voldemort-motiv. Harry Potter and the Chamber of Secrets er et glimrende score - bare ikke helt så godt som Harry Potter and the Philosopher's Stone. Her er jeg igen i undertal blandt de fleste filmmusik-anmeldere, hvoraf mange mener at Chamber of Secrets er bedre fordi det er mere varieret og mindre afhængigt af hovedtemaet, der dominerede temmelig kraftigt på Philosopher's Stone. Det kan jeg godt se pointen i, for det er klart positivt at Williams ikke bare har genbrugt modellen fra den første film, men efter min mening er der lige i underkanten af tematisk materiale på den ellers udmærkede underscore på albummets anden halvdel. Første halvdel af albummet er klart til fem stjerner i min bog, men anden halvdel trækker lidt ned, måske netop fordi det da bliver præcist så dystert og actionfyldt som filmens handling kræver. Misforstå mig ikke: anden halvdel er ikke dårlig - den er bare ikke lige så god som første halvdel! Og så kommer vi til endnu en diskussion, nemlig Williams' genbrug af eget materiale. Mange var efter Williams for at være selvplagierende allerede efter det første Harry Potter-score. Det var dog mere en stilistisk kritik end på grund af direkte tematiske lån. På The Chamber of Secrets er lånene mere direkte: som tidligere nævnt er Lockharts Tema direkte baseret på en cue fra Indiana Jones and the Last Crusade, og Dobbys Tema i hvert fald løseligt baseret på en cue fra Indiana Jones and the Temple of Doom. Samtidig befinder The Chamber of Secrets sig i samme stilistiske boldgade som Williams' scores fra slut-firserne og de tidlige halvfemsere (bortset fra action-musikken på The Philosopher's Stone, der var klart mere i slægt med Williams' action-musik fra de senere år). Men selv om det er rigtigt at Williams stilistisk set har trådt disse stier før, så er det ikke noget jeg kan hidse mig op over - endsige få mig til at betragte scoret som dårligere end ellers. Williams giver filmen præcist hvad den har brug for - og det var jo trods alt også i ovennævnte periode, at Williams komponerede et af sine mest magiske scores overhovedet, Hook. Personligt rager det mig en høstblomst at Williams låner lidt fra sig selv - dels fordi både Lockharts Tema og Dobbys Tema er virkeligt gode og sjove numre, men primært fordi det er filmen og filmens behov Williams har opfyldt her, ikke filmmusikentusiasternes tilsyneladende umættelige krav efter fornyelse og deres ditto foragt for at en komponist af og til gentager sig selv. Harry Potter and the Chamber of Secrets er et overordentligt solidt score, tematisk kongruent med det første og med en glimrende første halvdel og en lidt svagere, men stadig rigtig god anden halvdel. Hvis man kunne lide scoret til Harry Potter and the Philosopher's Stone, så vil man helt sikkert også kunne lide scoret til Harry Potter and the Chamber of Secrets. Nummerliste:
Noter: CD'ens sleeve er en lille folde-ud sag med en plakat på den ene side og billeder, tekniske credits samt en kommentar fra instuktør Chris Columbus på den anden side. Detaljer: Music Composed by John Williams Music Adapted and Conducted by William Ross Album Produced by John Williams Performed by the London Symphony Orchestra Chorus: London Voices, Terry Edwards, Chorus Director Celeste Solos: Randy Kerber |
NAVIGERING
 Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
ANDRE MENINGER OM SCORET
"The album presentation of music is somewhat curious in its selection and order of offerings. The cues are out of order, alternating serious and humorous cues in such a manner that diminishes the overall cohesiveness of the music. The album also ends with a suite of music from only the first film --nearly identical to the "Harry's Wondrous World" that appeared on the previous film's album. There is no magnificent suite of themes for this film, and the listener is left at the hearing what is, essentially, a rehash of music that provides no fresh look at the series. It is a conservative score once again, with plenty of stylistic motifs for Williams fans to recognize from a period earlier in his career. It is less complex than the Star Wars scores, and therefore less alluring for repeat listens by the trained Williams listener. It is doubtful that Harry Potter and the Chamber of Secrets will extend its critical success beyond the level of Harry Potter and the Sorcerer's Stone, and if Williams receives award nominations, they will likely point towards his other fine music of the year. Williams misses the mark of a classic for a second time, but nevertheless produces a strong base of functional music for a bluckbuster film series."**** (Christian Clemmensen, Filmtracks) " I still don't think the Harry Potter music can hold a candle to Williams's other franchise scores like Star Wars, Indiana Jones and Jurassic Park, but The Chamber of Secrets is a step in the right direction. It's a far more enjoyable album and a more well-rounded piece of music than the first score, and if you liked that you're bound to love this." **** (James Southall, Movie Wave) "Overall, Harry Potter and the Chamber of Secrets is an excellent score, both on CD and in the film, even though it generally isn't as good as the Philosopher's Stone score." **** (Andreas Lindahl, scorereviews.com) |