 Komponeret af: John Williams Fremført af: Ukendt orkester, London Voices & The London Oratory School Schola Early music instruments: The Dufay Collective Udgivet: 2004 Label: Warner Sunset - 7567-83711-5 Anmeldt: 4/08/2004 Lydklip: 3. The Knight Bus (0:19) 5. Double Trouble (0:32) 6. Buckbeak's Flight (0:29) 7. A Window To The Past (0:29) |
Filmen Tredje kapitel i Harry Potter-sagaen, Harry Potter and The Prisoner of Azkaban markerer et skifte i serien. Ikke bare bliver stemningen en del mere dyster i bogen, såvel som i filmen, men den tredje film blev ikke instrueret af Chris Columbus, der havde startet serien op med de to første film. Instruktionen af The Prisoner of Azkaban blev overladt til den mexicanske instruktør Alfonso Cuarón, hvilket tydeligt kan ses på billedsiden. Den tredje film er en hel del mere gotisk i sit udtryk, og alt ser generelt meget større ud i Cuaróns film, hvilket uden tvivl skyldes at der er flere store panorama-shots over Hogwarts og omegn (ligesom filmen også åbner med et kæmpe panorama-shot over det parcelhuskvarter, hvor Harry bor hos sin tyranniske onkel og tante - det er heller ikke set før). Det pynter meget på filmen, og der er generelt ingen tvivl om at filmen er flottere end de to tidligere i serien, ligesom Azkaban måske også er det hidtil bedste kapitel helt generelt. På skuespillersiden markerer filmen desværre også et skifte, idet Dumbledore nu spilles af Michael Gambon pga. Richard Harris' alt for tidlige død. Men Gambon gør det nu også meget godt, og på trods af de markante udskiftninger og ændringer inden for instruktion, visuelt udtryk og skuespillere, glider Azkaban uproblematisk ind som en glimrende nummer tre i serien. Scoret Jeg ville meget gerne kunne sige, at grunden til at The Prisoner of Azkaban trods alle udskiftningerne glider så uproblematisk ind i rækken er på grund af John Williams musik, der skaber forbindelse til de to tidligere film. Men det ville være løgn, for Williams har også brugt lejligheden til at genopfinde sin Harry Potter-lyd og komponeret det hidtil bedste score i serien - og bare helt generelt et af de bedste scores han har komponeret i meget lang tid. Mens det første Harry Potter-score, The Philosopher's Stone etablerede en række hovedtemaer, der blev genbrugt i vid udstrækning på toeren, The Chamber of Secrets, så adskiller Azkaban sig ved at de allerede etablerede temaer nærmest glimrer ved deres fravær. Jo, hovedtemaet (som Williams underligt nok har døbt "Hedwig's Theme" (Hedwig er Potters ugle) selv om det tydeligvis er hele seriens hovedtema) dukker op hist og her - mest prominent i det første nummer på albummet "Lumos! (Hedwig's Theme)", men derudover kun nogle få steder rundt om på albummets forskellige cues, og altid meget kort. Endelig dukker det op i det lange medley over scorets temaer, "Mischief Managed!" (nr. 21), hvor også flyve-motivet, der hørtes første gang i The Philosopher's Stone ("Mr. Longbottom Flies") dukker kort op. Tre væsentlige temaer gør sig gældende på scoret til Azkaban. Det ene er "Double Trouble"-temaet, der på albummet først høres på nummeret af samme navn (nr. 5). Temaet komponerede Williams allerede under produktionen af filmen, da det blev bestemt at der skulle være en scene med et børnekor. Mens teksten tager udgangspunkt i dialog fra Shakespeares Macbeth, tager musikken udgangspunkt i en middelalderlig orkestrering, og det er der kommet et fantastisk tema (og en glimrende sang) ud af. Sangen blev brugt i filmens trailer, og da Williams senere skulle komponere selve scoret, tog han udgangspunkt i temaet, der løber igennem resten af scoret som en rød tråd, ofte - men ikke altid - i en middelalderlig/rennæssance-orkestrering. Foruden på selve "Double Trouble" høres det bl.a. i "The Portrait Gallery" (nr. 10) og "Hagrid The Professor" (nr. 11), men det anvendes også integreret i action- og suspensemusikken. Orkestreringen med gammeldags instrumenter er i øvrigt noget, der går igen mange andre steder på scoret med det resultat, at Azkaban har en meget mere arkaisk lyd end de to tidligere Potter-scores. Denne lyd bliver en del af scorets identitet og er med til at give serien et frisk pust og er helt klart en genistreg fra Williams' side! Det andet væsentlige tema, Williams introducerer høres i "Buckbeak's Flight", et vanvittigt smukt, grandiøst og himmelstræbende nummer - noget af det bedste Williams har præsteret til Potter-serien og noget af det bedste fra Williams i lang tid. Det tredje og sidste væsentlige tema på scoret høres første gang i "A Window To The Past" (nr. 7), hvor det først fremføres af en middelalderlig (?) solo-fløjte, inden orkestret (primært strygerne) sætter ind og overtager det. Det er Potter-seriens hidtil mest modne nummer, et dybt smukt og længselsfuldt tema, der betegner Harrys længsel efter sine forældre. Dette tema høres også igen flere steder på scoret. Foruden disse tre temaer, hvoraf "Double Trouble" er langt det væsentligste, er der ikke mange andre motiver eller temaer på scoret. Der er dog et tema for Harrys monstrøse tante Marge, der høres i "Aunt Marge's Waltz" (nr. 2), en klassisk struktureret vals, hvor Williams lader melodien passere rundt fra instrumentgruppe til instrumentgruppe, der langsomt bygger op og supplerer hinanden. Også et virkeligt dejligt nummer, der tydeligt viser den klassisk skolede Williams. Men hvis der ikke er mange temaer og motiver på scoret, så er der til gengæld fremragende cues inden for enhver genre. "The Knight Bus" (nr. 3) er blevet beskrevet af en anden filmmusikanmelder som Cantina Band-musikken fra Star Wars på syre, og det er en meget passende analogi. Efter en kort indledning af træblæsere bliver nummeret pludselig til et vanvittigt up-tempo bigband/jazz-nummer, der naturligvis passer perfekt til den absurde scene, hvor Harry kører igennem London i en lilla trippeldækker-bus. "The Knight Bus" er helt klart albummets mest outrerede nummer, og det er den slags numre man enten vil elske eller hade, men det er en genistreg i filmen. Ellers består meget af musikken af dystre suspense- og action/horror-cues. Især musikken for de uhyggelige Dementors er ikke for børn, og både "Apparition On The Train" og "The Dementors Converge" er virkelig uhyggelige numre, komponeret i en stil, der i kompleksitet og tekstur minder om suspense/horror-musikken fra Close Encounters of the Third Kind. "The Dementors Converge" bliver ekstra dramatisk ved anvendelsen af koret, der antager operalignende proportioner. Der er også blevet plads til mere muntre numre - foruden de allerede omtalte "Double Trouble" og "Aunt Marge's Waltz", der begge garanteret vil få et smil frem på læben af folk, også anden halvdel af den sammensatte cue "The Whomping Willow and The Snowball Fight" (nr. 8), hvor sneboldskampsmusikken er glad og uptempo Williams når han er bedst. "Secrets of the Castle" (nr. 9) byder foruden en tilbageholden version af "Double Trouble" og én af de få forekomster af "Hedwig's Theme" også på en vidunderlig munter og meget klassisk-inspireret sekvens for solofløjte. "The Patronus Light" (nr. 15) er ikke munter, men det er et uhyre smukt nummer, udelukkende for kor; den musikalske signatur for lys, der spiller en vigtig rolle i denne sekvens i filmen. Men suspense- og actionmusikken er måske det bedste ved scoret til Azkaban. Actionmusikken er noget af det mest komplicerede og vilde action-musik Williams har komponeret - og meget af det er i et vanvittigt højt tempo! Alle action-numrene på Azkaban er fremragende: Williams benytter sig i høj grad af slagtøj og rytmiske kompositioner, hvilket giver mange af numrene et fantastisk drive. Quidditch-musikken i "Quidditch, Third Year" (nr. 13) er mørkere og mere dramatisk end tidligere, hvilket gælder for al action- og suspense-musikken, der klart afspejler filmens mere dystre og gotiske tone. Ud over Quidditch-musikken er scorets to primære action-numre "Lupin's Transformation and Chasing Scabbers" (nr. 14) og "The Werewolf Scene" (nr. 16), der begge byder på samme komplicerede, mørke actiomusik. To af de bedste numre på scoret er imidlertid "Saving Buckbeak" (nr. 17) og "Forward To Time Past" (nr. 18). "Saving Buckbeak" er et langt nummer, der byder på en masse fremragende suspense-musik, der et stykke inde i nummeret bliver meget rytmisk i sit udtryk, hvilket er meget passende, da det er et af de to numre fra 3. akts centrale tidsrejse-sekvens. Rytmen er med til at understrege tidens betydning i sekvensen, men det er dog ikke helt så tydeligt som i "Forward To Time Past", hvor et tikkende ur ligger under musikken næsten hele vejen igennem. Nogle vil måske synes at det er en irriterende gimmick, men jeg synes det virker rigtig godt, og så er nummeret derudover også et fremragende action- og suspense-track. Det sidste lange nummer, "Mischief Managed!" er en suite med scorets væsentlige temaer og idéer. Desværre er suiten bare en sammenklippet version af musik fra de andre numre på scoret, men som en 12-minutters gennemgang af scorets er det et fremragende nummer. Og så er titlen ganske velvagt, hvilket de, der har læst bogen eller set filmen, vil vide. På nær det sidste nummer er der ikke et nummer på hele scoret, hvor Williams ikke præsenterer en ny idé, uanset om det gælder komposition eller orkestrering, tempo eller stemning, og som resultat er Harry Potter and the Prisoner of Azkaban et fantastisk spændende score at høre. Det er konstant frisk samtidig med at Williams præsenterer os for noget af det bedste action- og suspense-musik han har skrevet i meget lang tid. Dertil kommer det friske pust, som de gammeldags instrumenter bringer til orkestreringerne og de tre fremragende temaer. Når alt dette blandes sammen får man et af de bedste scores jeg har hørt fra Williams i lang tid. Nej, vent.. bare et af de bedste scores jeg har hørt i lang tid. Man kunne måske have ønsket lidt mere tematisk kongruens med de to første scores i serien, gennemført ved en anelse mere liberal brug af de allerede etablerede temaer. Og man kan måske undre sig over, at væsentlige personer som Sirius Black og Professor Lupin ikke har fået deres eget tema eller motiv - og at Voldemort-temaet ikke dukker op i forbindelse med Black. Men hvor dette måske ville være nok for nogen til at trække en stjerne fra karakteren, så betyder det i virkeligheden ikke så meget for mig. Azkaban er et fremragende score, uanset hvordan man vender og drejer det. Nummerliste:
Noter: CD'ens sleeve er en lille folde-ud sag med en plakat på den ene side og billeder, tekniske credits samt en kommentar fra instuktør Alfonso Cuarón på den anden side. Detaljer: Music Composed and Conducted by John Williams Album Produced by John Williams Celeste Solos: Randy Kerber Chorus: London Voices, Terry Edwards, Chorus Director Childrens Choir: The London Oratory School Schola, Stephen Grahl, Choir Master Early Music Instruments: The Dufay Collective |
NAVIGERING
 Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
ANDRE MENINGER OM SCORET
"HP3 is a wonderful score. It is probably a little more disjointed than its predecessors, but as director Cuaron notes in the album booklet, Williams has somehow managed to pull together all the different styles (traditional classical romanticism, ancient music and even avant garde jazz) very well - which is praise indeed, since Cuaron reportedly would have used a different composer had it been up to him. Frankly, it's impossible to imagine another composer coming up with a score quite this good for a summer blockbuster and Williams is still ahead of all of his peers at this type of thing. Roll on the next one! "**** (James Southall, Movie Wave) "In many ways, Prisoner of Azkaban is a more interesting score than its predecessors and bears up better to repeated listening. True, it is perhaps a touch disjointed, but that's largely a result of the wealth of new material that Williams brings, but it's pleasing that he's moving forward with the series rather than endlessly reprising Hedwig's Theme with a token new theme. With no more Lord of the Rings, likely to be the blockbuster score of the year. A dark and exciting delight." ****½ (Tom Daish, Soundtrack Express) |