 Komponeret af: Marco Beltrami Dirigeret af: Pete Anthony & Marco Beltrami Orkestrering: Pete Anthony, Marco Beltrami, Bill Boston, Chris Guardino, Randy Kerber, Jon Kull, Carlos Rodriguez, Ceiri Torjussen, Marcus Trumpp Fremført af: The Skywalker Symphony Orchestra Solister på "Kroenen's Lied": Desiree Goyette & Thomas Truhitte Solist på "B.P.R.D.": Dawn Fintor Theremin-soli: Robby Virus Udgivet: 2004 Label: Varèse Sarabande - 302 066 562 2 Anmeldt: 11/01/2005 Lydklip: 3. Main Title (0:40) 5. Liz Sherman (0:30) 9. Evil Doers (0:30) 12. Alley Fight (0:30) |
Filmen Hellboy er Blade II-instruktøren Guillermo del Toros seneste film, en rodet superheltefilmatisering, der dog bestemt er underholdende. Filmens hovedperson, Hellboy, er en slags dæmon, som nazisterne fik halet ind i vores verden under 2. Verdenskrig med hjælp fra ingen ringere end den gale munk (eller måske nærmere troldmand) Rasputin. Imidlertid fik The Good Guys fat i Hellboy og nu tjener han de gode kræfter sammen med en del af andre "freaks" i BPRD (Bureau of Paranormal Research and Defense). Naturligvis vender nazi-skurken og Rasputin tilbage for at ødelægge jorden, og selv om det både lyder som og er noget rod, så er det ganske underholdende, primært fordi filmen er så selvironisk distanceret som den er. Gud ske tak og lov forsøger den ikke at tage sit materiale seriøst, for så havde den fejlet totalt - det her er virkelig noget pjat uanset hvordan man vender og drejer det. Som den er nu er der superheltesmæk for skillingen - hverken mere eller mindre. Men måske de skulle lade være med at lave en toer og stoppe mens legen er god.. Scoret 2004 har virkelig været Marco Beltramis år, ligesom 2003 var Brian Tylers. I 2003 fik Beltrami sin første rigtig store Hollywood-film at komponere musik til - nemlig Terminator 3 - og 2004 startede med indeværende score til Hellboy, fulgt af I, Robot og, sidst på året, Flight of the Phoenix. Beltrami har komponeret musik for Guillermo del Toro tidligere, nemlig Blade II (2002) og Mimic (1997) - sidstnævnte var i øvrigt produceret af Ole Bornedal, og Bornedal har jo også siden anvendt Beltrami flere gange, senest på Jeg er Dina (2002). Hellboy regnes af mange filmmusik-entusiaster som Beltramis hidtil bedste score, og der skal da heller ikke herske nogen tvivl om, at det er rigtig godt. Musikken er symfonisk med en smule synthesizer, elektrisk guitar og sågar en theremin oveni! Kombiner dette med en lille håndfuld gode temaer, og så har man et stk. overordentlig solidt superhelte-score. Albummet åbner atmosfærisk med "Oct. 7th, 1944", der faktisk introducerer hovedtemaet, blot i en meget stille blæser-version, inden musikken svulmer op og bliver mere dramatisk. Nummer 1 flyder direkte over i "Meet Hellboy" (2), der også gør brug af en meget tilbageholden version af hovedtemaet inden der tilsættes kor, der langsomt stiger til et crescendo. Herefter kommer det egentlige hovedtema i "Main Title" (3), med bas, elektrisk guitar og orkester. Temaet er simpelt og ikke et af den slags temaer man går rundt og nynner, men det er ekstremt ørehængende, og er ganske enkelt et rigtig godt tema. Desværre er Main Title-nummeret meget kort, kun lidt over 1 minut, og man kunne have ønsker sig en suite-version af nummeret, hvor temaet virkelig fik lov til at udvikle sig og hvor Beltrami havde mulighed for at komponere et b-stykke, så der var en virkelig udvikling i temaet. Men skidt - det er som sagt et rigtig godt tema. Det bedste tema på scoret er imidlertid kærlighedstemaet, der høres bedst i "Liz Sherman" (5). Det er et blidt, lyrisk tema for strygere, og hvis man ikke vidste bedre ville man ikke have gættet at det kom fra et forholdsvis grovkornet stykke underholdning som Hellboy. Det er i al enkelhed albummets bedste tema og rigtig smukt. Foruden de to nævnte temaer er der et par andre temaer. Først og fremmest temaet for nazi-skurken Kroenen, der går igen flere gange på scoret, men som høres i en flot opera-version i "Kroenen's Lied" (10), der er komponeret som en arie i en Wagner-opera med duet mellem tenor og sopran, der i øvrigt begge synger på tysk. Det er pompøst, men i filmens kontekst er det helt oplagt, og det er godt set af Beltrami! Endvidere er der det ekstremt dystre tema i "Evil Doers" (9); i øvrigt et af albummets allerbedste cues, der i anden halvdel bliver næsten helt John Barry'sk i sin rytmiske komposition. Generelt er det de gotiske, dystre numre, der er scorets bedste - sammen med de blidere numre. Som nævnt er "Evil Doers" (9) fremragende, men det samme gælder for "Snow Walkers" (4), der med ekstremt ondt-lydende kor og theremin er blandt scorets allermest dystre numre. Og nævnes må også "Wake Up Dead" (8), der bl.a. byder en rytmisk passage med kor og orkester, der lyder inspireret af Wojciech Kilars musik til Dracula - inspirationen er dog lige meget; det lyder glimrende! Derefter går nummeret over i suspense, og byder bl.a. også en passage med theremin. I den blidere ende af skalaen kan (foruden den allerede omtalte "Liz Sherman") nævnes "Father's Funeral" (11), der også byder på endnu et blidt og lyrisk tema. Action-musikken er også god, omend, efter min mening, knap så mindeværdigt som de mere gotiske numre. Enkelte numre bliver lige en anelse for hektiske, f.eks. "Fireproof" (6) med sine skærende strygere og krasse percussion. Til gengæld er "Alley Fight" (12) et af scorets bedste action-numre. Det begynder ekstremt dystert med meget lavt kor, og efter en forholdsvis larmende passage med strygere og percussion og en suspense-passage går nummeret over i effektiv action, der bl.a. byder på hovedtemaet i flere variationer. "Mechanical Mausoleum" (16) er nok larmende, men er et af scorets mest imponerende cues med percussion og fuldt orkester. Desværre er nummeret kun ca. 40 sekunder. Endelig må nævnes "Stand By Your Man" (18), der byder på en mere heroisk og triumferende version af hovedtemaet. "Rooftop Tango" (7) og "B.P.R.D." (20) passer ikke rigtigt ind i nogen af beskrivelserne. Førstnævnte er en lille legende tango med bl.a. vibrafon, strygere og piano, der klart er i den humoristiske ende af skalaen. Det samme gælder for "B.P.R.D." (som står for Bureau of Paranormal Research and Defense - det agentur Hellboy arbejder for). Dette nummer lyder nærmest som noget Danny Elfman kunne have fundet på for 10-15 år siden, bortset fra at det slet ikke er i Elfmans stil. Det er bare zany på samme måde som Elfman kan være, og man kan ikke lade være med at trække på smilebåndet af det. Faktisk lyder nummeret nærmest som et source-nummer når man hører det første gang, men det er original score. På Marco Beltramis hjemmeside - www.marcobeltrami.com - kan man downloade det 7 minutter lange nummer "B.P.R.D. Suite" (vistnok filmens end credits), der ikke findes på albummet, og som faktisk henimod slutningen præsenterer et fuldt udviklet tema, der kun høres ganske kort på albummet! Det kan klart anbefales at downloade dette track, der ligger på Beltramis hjemmeside som en mp3-fil i høj kvalitet (128 kbps). Alt i alt er Hellboy et rigtig godt score - solid action-musik, endnu bedre gotisk horrormusik og et par vidunderlige, blide temaer. Hellboy er sammen med I, Robot det bedste Beltrami har lavet hidtil. Nummerliste:
Noter: CD'ens sleeve indeholder en kommentar fra instruktør, Guillermo del Toro, billeder fra filmen, tekniske credits samt en komplet liste over de medvirkende musikere. Udvalgte credits: Music by Marco Beltrami Produced by Marco Beltrami Synth Design by Buck Sanders Music Preparation by Jo Ann Kane Music Services English-language abstract:
|
NAVIGERING
 Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
ANDRE MENINGER OM SCORET
"Ten years after first entering film music consciousness, and after suffering far too much negative press due to his frustrating tendency to continually choose to score horror movies and thrillers, Marco Beltrami has finally come of age. Admittedly, Hellboy is not a huge departure from previous films in genre terms, but in respect to the music, Hellboy shows a whole new level of maturity, thematic excellence and dramatic sense that will surely – finally – see him shaking off the shackles of typecasting."**** (Jonathan Broxton, Movie Music UK) "Quite notable is how well-produced the album is - neither too long nor too short (a rare compliment for a soundtrack album of this era), it flows very well, never concentrating too much similar music together, and seemingly flowing from one place to another one (an even rarer compliment for a summer blockbuster score). It's certainly one of the better scores of 2004 so far (which is, admittedly, damning it with faint praise) and undoubtedly one of Beltrami's finest to date. If you want proof that there is still invention to be found in modern film music, here it is." **** (James Southall, Movie Wave) |