 Komponeret af: Marco Beltrami Dirigeret af: Pete Anthony & Marco Beltrami Orkestrering: Pete Anthony, Frank Bennett, Bill Boston, Chris Guardino, Jim Honeyman, Randy Kerber, Jon Kull, Carlos Rodriguez, Dennis Smith, Ceiri Torjussen, Marcus Trumpp Fremført af: The Hollywood Studio Symphony & The Hollywood Film Chorale Udgivet: 2004 Label: Varèse Sarabande - VSD 6591 Anmeldt: 13/08/2004 Lydklip: 3. I, Robot Theme (End Credits) (0:33) 8. Chicago 2035 (0:29) 14. Spiderbots (0:29) |
2004 kunne meget vel vise sig at blive gennembrudsåret for Marco Beltrami. Selv om han har komponeret filmmusik siden 1994, har primært været typecast som komponist af gysere - bl.a. Scream-filmene (1996, 1997 og 2000) og The Faculty (1998) - og halv- eller endda heldårlige action-film (blandt andet The Crow: Salvation (2000) og Blade 2 (2002)). Endvidere har han komponeret musik til tv-serien The Practice (dansk: Forsvarerne). Danske filmmusik-entusiaster vil imidlertid kende ham bedre som manden bag musikken til flere af Ole Bornedals film. Beltrami supplerede noget musik til Bornedals amerikanske udgave af Nattevagten (Nightwatch, 1997), der ellers havde musik af Joachim Holbek (der også komponerede musikken til den danske original), og efterfølgende har Beltrami komponeret musikken til Bornedals TV-film Dybt Vand fra 1999 og senest Jeg er Dina fra 2002. I 2003 fik Beltrami sin første større chance, nemlig da han blev hyret til at komponere musikken til den skuffende Terminator 3: Rise of the Machines. Ikke desto mindre repræsenterede T3 alligevel Beltramis første score til en større Hollywood-produktion, og hans udmærkede score har åbenbart fået producenternes og instruktørernes øjne op for den 36-årige komponists talenter. Tidligere i 2004 komponerede han musikken til Hellboy, der af mange er blevet udråbt til hans karrieres hidtidige højdepunkt, og da Trevor Jones forlod I, Robot blev Beltrami af instruktør Alex Proyas hyret i sidste øjeblik til at komponere et score. Beltrami havde 17 dage til at komponere og indspille musikken - et faktum der da også afspejles af, at hele elleve orkestratorer har arbejdet på scoret. Men den korte tidsfrist taget i betragtning er det et højst imponerende score, Beltrami har komponeret! I, Robot er først og fremmest et action-score, selv om der er enkelte mere stille passager i nogle cues - og enkelte cues, der helt består af tilbageholden underscore. Men selv om den stille underscore er ganske passende (og til tider direkte smuk), er det action-numrene der gør musikken fra I, Robot til den joyride den er. Hvis man holder af effektiv, rytmisk action-musik for stort orkester og kor med et par knivspidser synthesizer, ja så vil I, Robot ikke skuffe. Også selv om man måske, som undertegnede, ikke normalt er vild med kombinationen af synthesizere og orkester. Beltrami (eller hans orkestratorer) har imidlertid formået at integrere synthesizerne enormt godt i den symfoniske musik, og interessant nok er der aldrig tale om, at synthesizerne blot ligger som et underliggende beat - noget, der er blevet noget nær standard i moderne sci-fi- og action-scores. Synthesizerne anvendes med omhu, og enormt effektivt. Rytmen i action-musikken kommer primært fra selve orkestret, og det gøres effektivt, med anvendelse af både blæsere, strygere og slagtøj, og på numre som "Spiderbots" (nr. 14) og "Gangs Of Chicago" (nr. 2) er det moderne action-musik når det er bedst. Den øvrige action-musik er også god, og veksler i de forskellige cues med en del suspense-musik, der varierer fra det effektive (hovedparten) til det mindre interessante. Beltrami har skrevet et særdeles effektivt, men simpelt hovedtema af den type, der bliver siddende i hovedet, men ikke er så melodisk at man vil gå rundt og fløjte det - og ej heller er så genkendeligt at man nødvendigvis husker hvor det kommer fra, hvis det pludselig dukker op for ens indre øre. Men det virker perfekt på scoret - også i helt tilbageholdne og stille numre som "Round-Up" (nr. 15), scorets smukkeste nummer, der også byder på en fantastisk smuk passage, hvor koret virkelig får lov at svulme op. Musikalsk set er I, Robot måske ikke blandt de mest nyskabende derude - dele af scoret er klart inspireret af Elliot Goldenthal - især "Chicago 2035" (nok primært på grund af violon-arpeggioerne og messingblæserne) - og der er også enkelte anstrøg af James Newton Howard hist og her (bl.a. i "Tunnel Chase" og i slutningen af "Round-Up"). Men inspirationen til trods er der ikke tale om plagiat, og Beltrami formår at give scoret sin egen lyd. Taget i betragtning hvor kort tid han havde til at komponere musikken må man sige at Marco Beltrami har gjort et virkeligt imponerende arbejde på I, Robot, og man kan kun håbe på, at dette vil virke som yderligere incitament for Hollywood til at give ham nogle flere projekter i samme økonomiske klasse. I så fald kan vi fra 2004 betragte Marco Beltrami som en af Hollywoods A-klasse filmkomponister. Og så er det ikke sikkert at han længere har tid til at komponere musik for Ole Bornedal (eller at Bornedal har budgettet til at betale Beltrami for den sags skyld). Som en sidste bemærkning kunne fristes til at sige, at Brian Tyler har fået alvorlig konkurrence som Hollywoods nye, yngre action-komponist - selv om Beltrami og Tyler stilistisk set er forskellige, er deres metoder og virkemidler ikke langt fra hinanden. Begge formår at komponere effektiv, rytmisk actionmusik med en velfungerende integrering af orkester og synthesizere, begge formår at skrive melodisk, tilbageholden underscore, og begge er netop i færd med at slå igennem i Hollywood. Det bliver spændende at se, om de to bliver alvorlige konkurrenter til hinanden. Musikken fra I, Robot anbefales i mellemtiden varmt til action- og suspense-entusiaster! Nummerliste:
Noter: CD'ens sleeve indeholder en kommentar fra instruktør Alex Proyas. Detaljer: Album Produced by Marco Beltrami Executive Producer: Robert Townson Performed by The Hollywood Studio Symphony Choir: The Hollywood Film Chorale - Sally Stevens, Vocal Contractor Synth Design: Buck Sanders |
NAVIGERING
 Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
ANDRE MENINGER OM SCORET
"Now, I've done nothing but praise the score so far, but it is worth pointing out that it isn't plain sailing all the way. I'm sure it's all down to the pressures of time, but even at a shade under three quarters of an hour, this score seems to contain some padding. There are one or two tracks in which nothing much happens, and these certainly detract from the quality of some of the others, and perhaps Beltrami wasn't able to experiment as much with his orchestrations as he would have done had he been able. The good more than outweighs the bad, however, and Beltrami is suddenly emerging as one of the more interesting composers out there. With projects coming around with remarkable regularity, there should be much more to come. This one's certainly recommended"***½ (James Southall, Movie Wave) "The only way to really illustrate this point is to recognize Beltrami as a composer with great talent, but questionable focus, and this problem manifests itself in the lack of passion in a score such as I, Robot. Until you hear those final two cues on album, the score meanders, dabbles, blasts, and rips --and surely it is effective in its basic task-- but its problems are clearly identified by its own disjointed thematic performance over the end credits. Perhaps I, Robot suffers from mixing problems, and many could argue as well that the time frame for the project may have allowed errors in the writing, performing, recording, or mixing of the work. But overall, I, Robot is yet another Beltrami score that has great promise, but lacks the passion, cohesion, or distinct personality to achieve its top form. Like the film, the score is all action and no intelligent science-fiction." *** (Christian Clemmensen, Filmtracks) |