Første Indtryk Nr. 1 - august 2005 War of the Worlds - John Williams (2005) Jeg købte War of the Worlds så snart det udkom. Det var første gang i lang tid jeg for alvor har været spændt på et score fra en Spielberg-Williams-film (ja, jeg må med skam i livet indrømme at jeg endnu ikke har fået investeret i hverken Catch Me If You Can eller The Terminal). Men hvor mange anmeldere har været temmelig kritiske overfor Williams' score til Spielbergs første ægte sommer-blockbuster i flere år, så tog den virkelig undertegnede med storm. Det er absolut ikke hvad man kunne forvente fra Williams. Selv om også Minority Report var utematisk og præget af Williams' moderne action-stil, så er War of the Worlds Williams' mest aggressive score til dato - og det mest impressionistiske siden Close Encounters. Der er intet hovedtema i scoret, selv om der er nogle få minimalt udviklede motiver. Scoret er komponeret for symfoniorkester med masser af percussion, og hovedparten af scoret består af højspændt action- og suspense-musik med kun få mere stille øjeblikke. Det er et adrenalin-pumpende score, der på mange måder passer perfekt til filmen - som slet ikke er nær så sommer-blockbuster-agtig som man kunne tro. Jeg er kommet til at holde meget af scoret, selv om det ikke er nemt tilgængeligt. Det er muligvis et eksempel på et score af den slags, som meget få formodentlig vil elske, men som jeg mener det er umuligt ikke at have dyb beundring og respekt for. Det er endnu et eksempel på, at Williams stadig er på toppen. Foreløbig vurdering: ***** Salem's Lot - Christopher Gordon (2004) Scoret fra den fire timer lange TV-miniserie Salem's Lot, baseret på Stephen Kings vampyr-roman af samme navn, viste sig hurtigt at være en god investering. Musikken er hovedsageligt komponeret af Christopher Gordon, selv om Lisa Gerrard er krediteret med "Additional Music By". Det første nummer på albummet er desuden komponeret af Gerrard sammen med Patrick Cassidy, og består af Gerrards sang over nogle lave strygermotiver. Det er ikke dårligt, men det er heller ikke så godt som resten af scoret, der primært præsenterer en solid omgang horror-musik af den mere traditionelle slags. Det er således ikke vanvittig originalt, men det er ekstremt veludført og meget, meget underholdende. Gordon har selv orkestreret scoret, der af og til lyder inspireret af Elliot Goldenthal i både komposition og orkestrering, mens brugen af messende stemmer af og til er et helt tydeligt nik til Goldsmiths skelsættende The Omen. Gordons anvendelse af træblæsere lyder til tider inspireret af Howard Shores mere dystre passager fra Lord of the Rings-trilogien og endelig giver Gordons smukke hovedtema mindelser om Ken Wannbergs hovedtema til The Changeling. Dermed er der ikke tale om det mest originale score, men Gordon formår at kombinere forbillederne med sin egen atmosfæriske, dystre og skræmmende lyd, og resultatet er glimrende! Og så er det jo i øvrigt ingen skam at være inspireret af andre; især når forbillederne er så gode som her! Musikken byder på talrige voldsomme udbrud af orkestret, hvilket gør albummet uegnet som baggrundsmusik (man får simpelthen så mange chok undervejs!), men til gengæld er det glimrende at nærlytte. Foreløbig vurdering: **** The 13th Warrior - Jerry Goldsmith (1999) Først for nyligt fik jeg købt Goldsmiths score til filmatiseringen af Michael Crichton-historien Eaters of the Dead. Jeg havde hørt scoret tidligere, men aldrig fået det købt, men jeg er glad for endelig at have fået det gjort. The 13th Warrior er et formidabelt underholdende album, selv om det ingenlunde er Goldsmith fra sin særlig originale side. Til gengæld præsenterer Goldsmith os for et par fremragende temaer og masser af sin glimrende action-musik. Det heroiske hovedtema (der for nyligt kunne høres i Kingdom Of Heaven, hvor Ridley Scott tydeligvis havde forelsket sig i sit temp-track) lyder nærmest som et klassisk Media Ventures power-anthem, men med en klar Goldsmith'sk twang. Det arabiske tema er også godt, men knap så ørehængende som vikinge-(hoved)temaet. Det hele flyder til gengæld sammen til en suveræn lytteoplevelse, som ingen bør snyde sig selv for, selv om Goldsmith-fans har hørt det hele før. Foreløbig vurdering: **** eller ***** The Thing - Ennio Morricone (1982) Ikke meget af Ennio Morricones fremragende score, komponeret til John Carpenters nyfilmatisering af John W. Campbells novelle Who Goes There?, endte i filmen. Og det er synd og skam, for ud over det dystre og minimalistiske hovedtema, som er komponeret meget i Carpenters ånd, er resten af musikken absolut fremragende! Morricone komponerede scoret primært for orkester, men nogle cues er rent synthesizede, og den symfoniske del er ofte orkestreret særdeles specielt. Et helt nummer spilles er således orkestreret udelukkende for strygere, der udelukkende spiller pizzicato! The Thing er et af de mest dystre, nedslående, klaustrofobiske scores jeg nogensinde har hørt, og det er en næsten utrolig bedrift at Morricone formår at få et album, der består af mange forskellige slags cues til at hænge så godt sammen. Absolut et af de bedste stemnings-horror-scores fra 1980'erne. Det er totalt udsolgt, og min kopi er en CD-R kopi, som jeg fik af én af mine venner. Forhåbentlig bliver det genoptrykt i en ikke alt for fjern fremtid! Det er et album, der fortjener at stå på mange flere CD-hylder end det nok er tilfældet nu. Foreløbig vurdering: ***** Ja, det var mine "Første Indtryk" for denne gang.. selv om jeg må indrømme, at det er lidt snyd mht. The Thing, som jeg har haft i lang tid, og også næsten forberedt en anmeldelse af - jeg ku' bare ikke vente med at fortælle om det fordi det er så fedt! Resten er nye investeringer, og her er der tale om ægte "first impressions". Når jeg får dem nærlyttet er det muligt at nogle af mine kommentarer her vil blive let modificeret i forhold til den endelige anmeldelse. NAVIGERING Forside Anmeldelser Komponister Instrumenter Features Nyheder FAQ Om sitet Links