 Komponeret af: Howard Shore Dirigeret af: Howard Shore Orkestrering: John Lissauer/ Bert Dovo Fremført af: Ukendt Udgivet: 1998 Label: Concorde 9911 (bootleg) Anmeldt: 16/01/2004 Lydklip: 2. Monday (0:57) 17. Chasing John Doe (1:09) 25. The Desert (0:49) |
Filmen Seven er uden megen tvivl den bedste thriller, der blev lavet i 1990'erne - ja, måske én af de bedste thrillere nogensinde. Det er også en af de ondeste. Kort fortalt handler Seven om de to politidetektiver Mills (Brad Pitt) og Somerset (Morgan Freeman), der jager en udspekuleret og ekstremt sadistisk seriemorder, der myrder under inspiration af de syv dødssynder. Seven er instrueret af David Fincher, der i samarbejde med den legendariske filmfotograf Darius Kondji og et usædvanligt dygtigt production design af Arthur Max skaber en stemning så dyster, at jeg ikke kan komme i tanke om nogen film, der kommer i nærheden. Andrew Kevin Walker (hvis første manuskript det var!) har konstrueret en modbydelig historie, og David Fincher og producenterne skal have ros for den kompromisløse måde de gennemfører filmens på. Selv slutningen er blandt de mest ondskabsfulde og nedslående jeg kan mindes at have set i en Holywood A-film. Scoret Til at skrive musikken til Seven hyrede David Fincher Howard Shore, og Shore komponerede et score, der passede perfekt til filmen. Sjældent har jeg hørt et så konsekvent dystert score. Imidlertid er der ikke mange der overhovedet har hørt scoret, for det er ikke kommercielt tilgængeligt. Det her anmeldte score er en CDROM-kopi af en bootleg-udgave af scoret. Normalt vil jeg ikke have noget som helst at gøre med bootlegs, da de jo er ulovligt producerede, men i dette tilfælde har jeg gjort en undtagelse ud fra det synspunkt, at det er en større forbrydelse ikke at have givet scoret en kommerciel release. Det kommercielle album er et soundtrack-album med source-musik, der høres i filmen, og inkluderer kun to score-tracks. Musikken til Seven består næsten udelukkende af ekstremt mørkt og atmosfærisk symfonisk underscore. Der er kun ét nummer på scoret, der er den mindste smule opløftende, og det er det allerførste nummer, "Wallpaper", der endda stammer fra en scene, der ikke kom med i biografversionen. Derefter er der ikke et eneste lyst øjeblik. Der er ingen rigtige temaer på scoret. Der er et par tilbagevendende motiver, herunder et, hvor strygerne langsomt men uafladeligt stiger på skalaen, samtidig med at de stiger i styrke. Dette motiv høres af og til i forbindelse med et andet motiv - det eneste motiv på scoret, der tangerer et tema uden dog egentlig at være det. Efter at have foretaget de stigende bevægelser, går strygerne her over i det minimale "tema", for efterfølgende at vende tilbage og begynde forfra med deres stigende bevægelser. Det er højst enerverende og forbandet effektivt, og høres bl.a. på "Monday" (nr. 2). Underscoren er domineret af strygere, men blæsersektionen ligger konstant og lurer i baggrunden, suppleret af træblæserne, og bliver i nogle af numrene bragt i forgrunden. Endvidere er der lagt atonale synthesizer-effekter på de fleste af numrene, men synthesizerne supplerer den symfoniske musik ekstremt godt og virker ikke malplaceret - de medvirker bare til at gøre musikken endnu mere dyster. Nogle få numre består dog næsten udelukkende af atonale synthesizer-effekter, f.eks. nr. 6 ("Somerset Alone") og 7 ("Greed Photos Part I"), og selv om de er interessante som en demonstration af Shores virkemidler, så er de ikke rare at lytte til. Foruden underscore er der desuden et par action-numre på scoret, "SWAT", nr. 13, og "Chasing John Doe", nr. 17. Action-numrene er, modsat det meste af underscoren, domineret af blæsersektionen, hvilket skaber en god kontrast. Underscoren er for det meste langsom og dvælende og domineret af strygerne, hvilket også medvirker til at gøre lyden nærmest klaustrofobisk, mens action-numrene er mere up-tempo og knap så tætte på grund af blæsernes dominans. Blæserne spiller ligeledes en dominerende rolle på det sidste nummer "The Desert", hvor Shore udnytter dem i form af en række udbrud, der sammen med slagtøj er med til at skabe en højdramatisk stemning. Dette nummer er blandt scorets bedste. Lydkvaliteten er god, taget i betragtning at det er en bootleg. Enkelte af numrene er ganske vist list grove i kanten: nogle af dem slutter lidt pludseligt (inden de er helt fadede) og det afsluttende nummer mangler en lille bitte smule af begyndelsen. Ingen af disse ting er dog nok til at trække væsentlig ned. Der er nok nogle numre, der ikke ville være kommet med på en kommerciel release af scoret, bl.a. nogle meget korte cues, f.eks. nr. 3 ("Gluttony") og nr. 10 ("Behind The Painting"), men som tilfældet var med de rent synthesizede numre, så er de med til at demonstrere Shores virkemidler. Scoret til Seven er en dyster omgang at komme igennem - langt mere dystert end Shores musik til Silence of the Lambs, der ellers også er meget mørkt. Men musikken til Silence er betydeligt mere tematisk orienteret, og har også - som filmen - sine lysere øjeblikke. Enkelte numre på Seven giver mindelser om noget af Shores underscore fra Silence, ligesom der er elementer, der går igen på Shores score til Cop Land fra 1997. Men Seven er en historie for sig! Musikken er konsekvent af høj kvalitet - kun enkelte af underscore-numrene tangerer efter min mening det uinteressante, hvilket primært er de steder, hvor musikken synes at vandre uden mål (noget, der f.eks. dominerer Shores score til Cop Land fra 1997). Men man må anerkende at selv disse numre ikke er dårlige - de er bare blandt de mindre interessante. Hvorvidt man vil kunne lide Seven afhænger nok meget af temperament. Dels om man er parat til at sidde igennem et score, der primært består af underscore uden væsentlige temaer, og dels om man kan lide dyster musik. Hvis man kan det, vil man elske Seven. Ellers vil man nok ikke finde mange forsonende træk. Men det er på den anden side heller ikke meningen - Shores musik er akkurat lige så kompromisløs som filmen. Seven er et score, der er svært at elske, men umuligt ikke at beundre. Nummerliste:
|
NAVIGERING
 Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
ANDRE MENINGER OM SCORET
"The excellence of Seven lays within the fact that Shore has the unique ability to really get inside the story and the characters and bring forth the specific musical palette needed to make that crucial impact both on the viewers of the film and the listeners of the score. "***** (Peter Holm, Music From the Movies) |