 Komponeret af: Edward Shearmur Dirigeret af: Edward Shearmur Orkestrering: Robert Elhai Yderligere orkestrering: Edward Shearmur, Brad Warnaar & Jeff Toyne Fremført af: The London Metropolitan Orchestra Udgivet: 2004 Label: Sony Classical - SK 92932 Anmeldt: 8/04/2005 Lydklip: 1. The World of Tomorrow (0:20) 6. The Flying Wings Attack (0:40) 13. Manta Squadron (0:30) 17. Back to Earth (0:35) (Kærlighedstema) |
Filmen Sky Captain and the World of Tomorrow er en rendyrket hyldest til 1940'ernes seriefilm. Filmens univers af en blanding af mellemkrigsårene og sci-fi, hvilket betyder at selv om alt i filmen er art deco, så er der blandt meget også fly, der fungerer som undervandsbåde, kæmpe flyvende robotter og et flyvende hangarskib! Filmen er optaget 100% på blue-screen, hvilket betyder at skuespillerne (herunder Jude Law i titelrollen og Gwyneth Paltrow som hans kæreste, den næsvise jounalist Polly Perkins) kun havde deres kostumer plus enkelte rekvisitter under optagelserne. Resten er computergenereret. Om man kan lide resultatet er en smagssag, men flot er det under alle omstændigheder. Og selv om historien er ren ammestuesnak om en ond tysk videnskabsmand, der vil ødelægge jorden og plottet har huller der er så store at man kunne sejle et hangarskib igennem dem, så er hele baduljen underholdende på den måde, jeg forestiller mig at Saturday afternoon matinees har været. Scoret Lige så vel som instruktør og manuskriptforfatter Kerry Conran har forsøgt at gå Lucas og Spielberg i bedene ved at lade sig direkte inspirere af de samme ting, der inspirerede både Star Wars og Indiana Jones, så har komponisten Edward Shearmur ladet sig inspirere kraftigt af Lucas og Spielbergs faste komponist, John Williams. Det er længe siden man har hørt et score, der lyder SÅ meget som Williams uden at være det (hør f.eks. "Calling Sky Captain", nr. 4, der nok er scorets mest Williams-influerede cue). Men at Shearmur ikke er en John Williams bliver ret hurtigt tydeligt. På nær det faktum at Shearmur uden tvivl har komponeret det mest ørehængende tema fra 2004, så lader resten af musikken altså noget tilbage at ønske, hvis det er Williams man sammenligner ham med. Og det kommer man uværgeligt til, også selv om det måske en unfair at drage sammenligninger mellem en så ung komponist som Shearmur og én af Hollywoods absolutte legender. På den anden side har Shearmur lidt selv været ude efter det, for scoret er som sagt næsten så inspireret af Williams som det kan lade sig gøre at blive. Scoret er således rent symfonisk og orkestreret for hele orkestret med masser af strygere, blæsere og percussion. Shearmur, der tidligere har komponeret musikken til bl.a. Reign of Fire (dansk: Dragejægerne) og Bond-parodien Johnny English har tydeligvis sat næsen op efter at komponere et score i stil med klassiske Hollywood-scores, hvilket til tider lykkes eminent - der er til tider virkelig pulp i luften - men rent kompositorisk er det som nævnt John Williams, der har stået model til Sky Captain. Og selv om Shearmurs score uden nogen form for tvivl er noget af det mest solide håndværk indenfor denne genre i meget lang tid, så ender hans taktik alligevel med til en vis grad at give bagslag. Ikke fordi musikken hverken kompositorisk eller teknisk er dårlig - faktisk er den forbandet god - men den mangler den tematiske sammenhængskraft, som Williams indsætter i sine scores så nemt som vi andrer klør os på næsen. Der er naturligvis temaer i Shearmurs score, men på nær det ufatteligt ørehængende (og enormt fede) hovedtema, så er de øvrige temaer ikke vildt mindeværdige. Det er imidlertid ikke det, der er det egentlige problem. Det er snarere det faktum, at Shearmur vælger at bruge dem så sparsomt som han gør. Først i "h-770-d" (nr. 14) høres således kærlighedstemaet fuldt udviklet, selv om første del af det er blevet brugt adskillige gange tidligere på scoret. Foruden hovedtemaet og kærlighedstemaet er der et tema for den britiske kvindelige pilot Frankie (Angelina Jolie), der dukker op i "Finding Frankie" nr. 12 og igen prominent i "Manta Sqaudron" (nr. 13) samt nogle mindre tematiske idéer, der dog mere må betegnes som motiver og som især dukker op i action-musikken. Havde disse tematiske idéer været mere udviklede og spillet en lidt større rolle i scoret generelt havde det uden tvivl været med til at binde scoret bedre sammen end tilfældet er. Selv om der er nogle motiver, der går igen i action-musikken savner man f.eks. et fuldt udviklet tema for skurken Totenkopf - eller i det mindste for hans hær af robotter. Et andet problem er action-musikken, der - uagtet at den teknisk set er utrolig velkomponeret, velorkestreret og fast-paced - på mange måder er forholdsvis udynamisk. Forstå mig ret: musikken er ikke kedelig! Det går som sagt for det meste stærkt og der er også tryk på orkestret, men når først Shearmur er oppe i omdrejninger er action-musikken af samme type. Det gør, at lange action-numre som "The Flying Wings Attack" (nr. 6) og "Manta Squadron" (nr. 13) ender med at blive en anelse kedelige i længden fordi musikken ikke er varieret nok - heller ikke selv om der måske er indskudt nogle suspense-passager eller lignende. For når først action-musikken starter op igen er det samme slags som tidligere. Og det er synd, for Shearmur viser på scoret at han teknisk set er en fremragende ung komponist. Scoret består hovedsageligt at action- og suspense-musik med nogle få lidt mere stille numre indskudt. Albummets åbningsnummer, "The World of Tomorrow" er main title-sekvensen, hvor hovedtemaet præsenteres i sin fulde form. Desværre er nummeret med kun 1 minut og 7 sekunders spilletid meget kort, og fordi hovedtemaet er så umanerlig fedt som det er, savner man en ægte koncert-udgave. Dog er "Back To Earth" (nr. 17) lidt der henad, og præsenterer foruden hovedtemaets a-stykke (som er det man hidtil har hørt) også et b-stykke og kærlighedstemaet i sin fuldt udviklede form. Det eneste man savner er en rigtig kraftig statement af hovedtemaet igen inden nummeret slutter. Det får man imidlertid ikke, for nummeret glider desværre over i albummets sidste nummer, en udgave af "Over The Rainbow", sunget af Jane Monheit. Desværre af flere grunde. Dels fordi vi så ikke fik den afsluttende statement af hovedtemaet, der kunne have gjort "Back To Earth" til den perfekte koncert-udgave af hovedtemaet, men også fordi jeg altid har hadet "Over The Rainbow" som pesten. Spørg mig ikke hvorfor, men den sang trykker på de helt forkerte knapper inden i mig! Selv om action-musikken som nævnt aldrig rigtig formår at gribe mig, så er der henimod albummets slutning et par numre, hvor Shearmur har gang i noget af det rigtige: den alt for korte "Flying Lizard" (nr. 15), der foruden symfoniorkestret også byder på noget lidt underligt-lydende percussion, og "Totenkopf's Ark" (nr. 16), der også er et ret stærkt action-nummer. Når alt kommer til alt er grunden til, at jeg ikke rigtig får så meget ud af Sky Captain måske den, at selv om Shearmur gør alle de rigtige ting, så mangler scoret lidt sjæl. Det er som sagt pastiche langt hen ad vejen, og hvis Shearmur havde indskudt en lidt mere personlig stemme i musikken, kunne det måske have hjulpet en del. Selv om musikken som nævnt teknisk set et fremragende, så virker det langt hen ad vejen som om Shearmur bare har fundet ud af at trykke på de rigtige knapper, men uden af den grund at have formået at indgyde scoret med den rette charme og den mængde personlighed, der kunne have gjort det virkelig godt. Efter at alt dette er sagt, skal det dog påpeges at Sky Captain er et overordentligt solidt score, og man kan ikke undgå at blive imponeret over Shearmurs evner. Der mangler bare lige det ekstra til at det er et virkelig godt score. Nummerliste:
* Performed by Jane Monheit Noter: CD'ens sleeve indeholder fotos fra filmen og tekniske credits. Udvalgte credits: Music Composed and Conducted by Edward Shearmur Orchestrated by Robert Elhai Additional Orchestrations by Edward Shearmur, Brad Warnaar and Jeff Toyne Performed by the London Metropolitan Orchestra Music Recorded at Abbey Road and Air Lyndhurst Studios, London "Over The Rainbow" Written by Harold Arlen & E.V. Harburg Executive Producer: Laraine Perri Producers: Peter Asher, Al Schmitt Engineer: Al Schmitt Orchestral Arrangement: Edward Shearmur English-language abstract:
|
NAVIGERING
 Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
ANDRE MENINGER OM SCORET
Throughout, the album is a delight and unquestionably one of the year's best. Shearmur continues to impress and seems a natural at this sort of thing - hopefully there will be plenty more to come in future. Highly recommended.
**** (James Southall, Movie Wave) "The stylistic similarities to previous music of the modern era by John Williams, James Horner, and Michael Giacchino is obvious, with these inspirations causing both the strengths and weaknesses of the final Shearmur work. With the pace, instrumentation, and themes of Sky Captain and the World of Tomorrow remaining so consistent in their swagger and enthusiasm, these inspirations become blindingly obvious by the latter half of the score. Shearmur engages listeners with unrestricted heroism, fanfares and nobility without a single note of caution, and optimistic parades of harmonic sound with little deviation from the consistently passionate tempos. Technically, the structure of the music is very similar to early Williams heroics, and more recently follows the familiar lines of Horner's The Rocketeer and Michael Giacchino's first Medal of Honor video game music.. [..] Whether or not you can enjoy Shearmur's work for Sky Captain and the World of Tomorrow depends completely on how able you are to suspend your memories of past high-flying adventure scores and immerse yourself in this particular fantasy world. If all you hear are the scores that inspired Shearmur for this writing --or if the constantly elevated volume from start to end induces a headache-- then this score could make for one extremely tedious hour. But no matter that opinion, you have to appreciate Shearmur's pinpoint accuracy for the sub-genre, and the fun with which he has produced this outpouring of theme." **** (Christian Clemmensen, Filmtracks) |