Komponeret af:
John Williams

Dirigeret af:
John Williams

Fremført af:
Ukendt orkester

Solo-valdhorn:
James Thatcher

Solo-fløjte:
Janet Ferguson

Udgivet:
1996

Label:
Philips - 454 988-2

Anmeldt:
28/11/2004

Lydklip:
1. Sleepers at Wilkinson (0:35)

3. The Football Game (0:30)

4. Saying the Rosary (0:40)

Sleepers



John Williams' score til Barry Levinsons film Sleepers fra 1996 hører til blandt Williams mørkere scores. Det adskiller sig fra mange andre Williams-scores ved ikke at have letgenkendelige temaer (omend der bestemt er temaer) og ved at byde på på nogle, for Williams usædvanlige orkestreringer der både inkluderer en hel del synthesizer og trommer.

Filmen handler om en gruppe venner, der ender på en opdragelsesanstalt i New York, hvor de bliver misbrugt af vagterne, og om hvordan de tretten år senere får mulighed for hævn. Som altid komponerer John Williams den type musik, der er perfekt til filmen, og i dette tilfælde er det altså et konsekvent dystert score med kun få opløftende øjeblikke. Samtidig glimrer Williams' typiske letgenkendelige og iørefaldende temaer ved deres fravær. Dermed ikke være sagt at Sleepers er utematisk, men temaerne er bare tilbageholdne end så mange andre Williams-scores.

Hovedtemaet præsenteres på albummets første nummer, "Sleepers at Wilkinson", hvor temaet først præsenteres i en solo for fransk horn, fulgt af en fløjtesolo, mens der introduceres noget synthesizer. Et par minutter inde i nummeret skifter musikken pludselig karakter og bliver til et højspændt suspense-/actionnummer med en tung piano-bund, aggressive trommer, synthesizer og blæsere.

Generelt er der forholdsvis meget suspense-musik på Sleepers (og en del af det tenderer henimod action). Nummer 2 på albummet, "Hell's Kitchen", begynder med synthesizer og fløjte, der præsenterer et gennemgående suspense-motiv, inden nummeret går over i en præsentation af hovedtemaet, der langsomt bygges op til en mere svulmende og heroisk version af temaet.

"The Football Game" (nr. 3) bygges langsomt op til et enormt effektivt action-nummer, komplet med trommerytme og fuldt orkester, inklusiv piano - en kombination, der kan give mindelser om noget Morricone kunne finde på, men som alligevel er meget anderledes. Der er tale om et rigtig flot action-nummer, med en udpræget storbylyd. Det samme er tilfældet med første halvdel af "Reliving the Past" (nr. 12), der igen går brug af trommer og fuldt orkester, foruden synthesizer.

Nu er Sleepers ikke kun suspense, omend suspense og drama dominerer. Der er også en del stille, eftertænksom og til tider temmelig mørk og nedtrykt underscore på scoret. Dette høres blandt andet i "Saying the Rosary" (nr. 4) (omend også dette nummer faktisk indeholder en del suspensemusik), og det samme er tilfældet med "Time in Solitary" (nr. 6), der indledes med nogle strygerbevægelser, der ikke er uden mindelser om de mere triste passager i JFK. Og i "Michael's Witness" (nr. 8) indtroduceres et nyt, langsomt og ganske dystert/trist, minimaltema med strygere.

Med "Learning the Hard Way" (nr. 9) er vi derimod tilbage i suspense-afdelingen med synth-bas og trommer inden nummeret går over og bliver decideret uhyggeligt med dissonante strygere og synth-effekter.

"Father Bobby's Decision" (nr. 11) introducerer et sidste tema, stilmæssigt i tråd med de tidligere - måske knap så nedtrykt, men helt sikkert lige så tilbageholdent. I "Reunion and Finale" (nr. 13) kommer forløsningen endelig, da hovedtemaet høres i en udvidet, nærmest heroisk, version i dur - en velkommen forløsning efter et score, der ellers er gennemført mørkt, på nær et kort øjeblik tidligt på albummet.

Alt i alt er Sleepers et overordentligt solidt score af Williams. Dets mørke tone gør måske at mange ikke vil bryde sig om det som album, men det er unægtelig fin musik! Om man kan lide Williams' inkorporering af synthesizer og trommer i den ellers symfoniske musik, er en smagssag, men jeg synes det virker overbevisende. Der er nogle udmærkede soloer rundt omkring på scoret - især hornsoloerne, der peger frem mod den nyere Williams-stil, kendt fra bl.a. Saving Private Ryan. Omvendt er der i nogle af stryger-passagerne og en del af suspense-musikken klare mindelser om JFK. Enkelte af numrene er måske ikke så interessante - til tider bliver underscoren en anelse ufokuseret - men det opvejes som regel af de for Williams' usædvanlige orkestreringer.

Sleepers er et godt Williams-score, men det er dystert og uden Williams' typiske, letgenkendelige og ørehængende temaer. Dette vil sikkert virke afskrækkende på nogen. For andre vil det sammen med orkestreringerne være ganske forfriskende. Hvis man er Williams-fan vil jeg i hvert fald tilråde at man giver Sleepers en chance.


Nummerliste:
  1. Sleepers at Wilkinson (3:41)
  2. Hell's Kitchen (5:22)
  3. The Football Game (4:11)
  4. Saying the Rosary (6:54)
  5. The Trip to Wilkinson (2:35)
  6. Time in Solitary (4:24)
  7. Revenge (2:46)
  8. Michael's Witness (4:09)
  9. Learning the Hard Way (5:21)
  10. Last Night at Wilkinson (3:51)
  11. Father Bobby's Decision (3:56)
  12. Reliving the Past (3:41)
  13. Reunion and Finale (5:30)
Total spilletid: 56:24




Noter:

CD'ens sleeve indeholder trackliste, tekniske credits og nogle still-billeder fra filmen.


Udvalgte credits:

Music Editor: Ken Wannberg
Music Recorded and Mixed by Shawn Murphy at Sony Pictures Scoring Stage (Culver City, CA) and Todd-AO Scoring Stage (Studio City, CA)
Assistant Engineer: Susan McLean
Music Preparation: JoAnn Kane Music Service
Orchestra Contractor: Sandy DeCrescent

French Horn Solos: James Thatcher
Flute Solos: Janet Ferguson


English-language abstract:

For Sleepers, a dark film about child-abuse and later revenge, John Williams has composed an equally dark and sombre score. While it does feature themes none of them are "classic" Williams-themes: they are not hummable, memorable, big or brassy, but pensive, low-key - almost anonymous. The score features a good deal of suspense-underscore, incorporating - for John Williams - an unusual amount of synths and even drums, making here and there for a Morricone-esque effect. The suspense-underscore is generally excellent, and the remainder of the score, comprised mostly by low-key, tragic underscore is good, too, capturing a bleak mood. Only at the end does Williams let the main theme soar in a major-key version which is a welcome relief after almost an hour of sombre and suspenseful music. At times the music is decidedly beautiful, such as when Williams employs a choir in one of the tracks, but the major impression is bleak rather than beautiful. As such, Williams has composed a score which suits the film perfectly, but which will definitely not be to everyone's liking as a standalone listening experience. This notwithstanding, the music is undeniably of a high quality, and fans of Williams' darker side should enjoy the score and will probably want to give it a try. The music features french horn solos by James Thatcher and flute solos by Janet Ferguson. A fine, but very bleak score.


NAVIGERING Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links


ANDRE MENINGER OM SCORET
"I can accept that this score is not everyone's idea of an hour's entertainment and the experience can verge towards depressing. Of course being depressing does not make it a bad score, just different to expectations. The quieter tracks do help to disperse the deep intensity of the more muscular cues, with the more upbeat moments relieving much of the tension, particularly at the finale. An underrated score that is worth giving a second chance, but don't expect it to lighten your mood too much."
**** (Tom Daish, Soundtrack Express)


"Although it's as much of a departure from the soaring emotional triumphs of Star Wars, E.T. and Raiders as it's possible to be, Sleepers is nevertheless a well-crafted and well-composed score which suited the needs of its film to a tee. Recommended, but with reservations for fans of big themes."
**** (Jonathan Broxton, Moview Music UK)