 Komponeret af: John Powell Dirigeret af: Pete Anthony Orkestrering: Bruce Fowler, Walter Fowler, Suzette Moriarty, Elizabeth Finch, Rick Giovinazzo Fremført af: The Hollywood Studio Symphony Solo-fagot: Mike O'Donnovan Udgivet: 2004 Label: Varèse Sarabande - VSD-6592 Anmeldt: 30/11/2004 Lydklip: 1. Goa (0:30) 4. Gathering Data (0:35) 5. Nach Deutschland (0:30) 8. Berlin Foot Chase (0:30) 11. Bim Bam Smash (0:30) |
Filmen Med filmatiseringen af Robert Ludlums The Bourne Identity fra 2002 viste Matt Damon sig at være en langt bedre action-stjerne end sine kammesjuk Ben Affleck. Ikke alene var The Bourne Identity, om agenten med hukommelsestab, Jason Bourne, en solid action-thriller, men tilmed en bragende god agent-film, der nærmest udstillede Bond-seriens svagheder. I år kom så fortsættelsen, The Bourne Supremacy, hvor Jason Bourne ufrivilligt må gå i aktion igen efter at hans kæreste er blevet myrdet og CIA tror at han har myrdet to personer i Berlin, herunder en CIA-agent. Det er en speget sag med russiske gangstere og korrupte CIA-chefer, og han må forsøge at komme til bunds i sagen og rense sig selv for anklagerne samtidig med at han er jaget af CIA. The Bourne Supremacy er en topunderholdende agent-thriller, der, akkurat som forgængeren, udstiller alle Bond-seriens klichéer og er et godt bud på hvordan en moderne agent-film skal skrues sammen. Robert Ludlum har skrevet tre Bourne-bøger, så mon ikke vi også får en treer, The Bourne Ultimatum? Det er i hvert fald noget jeg vil se frem til med spænding, også selv om manus-forfatterne så må ændre lidt på Ludlums historie for at få det hele til at passe sammen. Scoret Musikken til The Bourne Supremacy er komponeret af John Powell, der også stod bag musikken til The Bourne Identity. Jeg skal med det samme sige, at jeg ikke har hørt musikken til Identity og således ikke ved, hvordan de to scores er i forhold til hinanden. Til gengæld har jeg hørt Powells musik til genindspilningen af The Italian Job og hans score til Paycheck, og The Bourne Supremacy ligger sig stilmæssigt lige efter disse to scores - især det sidstnævnte, omend Supremacy alt i alt er et bedre score end Paycheck. Powells score er bygget op omkring tre hovedingredienser: et orkester med klar vægt på strygersektionen (omend der da også er blæsere med), synthesizer og percussion (herunder også trommesæt). Dertil kommer guitar, og blandt orkestrets instrumenter skal nævnes solo-fagotten, der figurerer i nogle af scorets mere afdæmpede øjeblikke. Supremacy er frem for alt et meget rytmisk score. Powell etablerer denne rytmiske bund på flere forskellige måder i løbet af scoret - ved hjælp af strygersektionen, trommer og anden percussion eller synthesizede rytmer eller basmønstre. Det kan umiddelbart lyde som noget rod, men det er det ikke. Kun i det sidste action-cue på albummet, "Bim Bam Smash" (nr. 11) bliver musikken hist og her temmelig hektisk og lyden meget massiv, hvilket dog kun er passende for den aggressivt hektiske biljagt henimod filmens slutning. Albummet starter stille, med "Goa", der efter en atmosfærisk indledning går over i scoret hovedtema - her i en opløftende og ubekymret udgave for strygere, bakket op af guitar og percussion. "The Drop" (nr. 2) er til gengæld rendyrket suspense, hvor Powell etablerer et rytmisk strygermotiv, der vender tilbage i flere af numrene. "Funeral Pyre" (nr. 3) er et tragisk og eftertænksomt nummer, der domineres af strygere og piano, hvortil senere føjes percussion. Siden Jason Bourne er den tænkende mands James Bond (bemærk i øvrigt initial-ligheden), er "Funeral Pyre" ikke det eneste afdæmpede nummer. "New Memories" (nr. 7) er et decideret smukt nummer for solo-fagot og afdæmpede strygere, hvor hovedtemaet bæres af fagotten. Hovedtemaet høres desuden også i "Atonement" (12), scorets sidste deciderede afdæmpede nummer, hvor strygerne fremfører temaet i en forholdsvis optimistisk, men ikke triumferende udgave. "Nach Deutschland" (nr. 5) begynder godt nok også stille med en variation af hovedtemaet fremført af piano over strygere og piano, men en mere suspense-agtig stemning lurer hele tiden under overfladen i denne del af nummeret. Senere går nummeret da også over i decideret suspense, med anvendelse af synth-bas og rytmiske strygere, foruden en synth-effekt der minder om noget af Harry Gregson-Williams' musik fra Spy Game. Et meget effektivt nummer, der også viser at Powell formår at formidle en effektiv stemning på en meget subtil måde. "Moscow Wind Up" (nr. 10) gør også brug af den samme mere suspense-agtige variant af hovedtemaet, som høres i "Nach Deutschland", men anvender dog fagot til at bære temaet i stedet for piano. Med "To The Roof" (nr. 6) bliver der skruet op for spændingen. Nummeret starter med højstemt suspense-musik, der bl.a. gør udstrakt brug af synthesizer og synth-rytmer, foruden naturligvis de allerstedsnærværende strygere. Et stykke inde i nummeret kommer også trommer i anvendelse sammen med et strygertema, hvilket gør at hele nummeret i sin struktur efterhånden minder om Powells score til Paycheck. Endelig udvikler nummeret sig, med introduktionen af rytmiske strygere og en fast trommerytme, til et mere regulært action-nummer inden det henimod slutningen igen går over i synth- og percussion-domineret suspense. Et af scorets absolut bedste numre! Scorets to væsentligste action-numre er "Berlin Foot Chase" (nr. 8) og "Bim Bam Chase" (nr. 11), hvor det førstnævnte efter min mening er det bedste. Det starter med med det rytmiske strygermotiv Powell allerede etableret på "Gathering Data" (nr. 4), og udvikler sig derfra til et imponerende action-nummer, bl.a. med anvendelse af masser af percussion, synthesizer og flere strygere (til tider lagt i lag ovenpå hinanden; en teknik Powell også anvendte med stor succes i sit score til The Italian Job). Langsomt men sikkert bygger Powell nummeret op - lyden bliver større og tempoet øges også, selv om det aldrig bliver nær så hektisk som "Bim Bam Chase" (nr. 12), der er musikken til filmens klimaktiske biljagt, og som bliver netop så hektisk som det gør bl.a. pga. anvendelsen af rigtig meget percussion, elektrisk guitar og noget temmelig voldsomt synthesizer. Ikke at "Bim Bam Chase" på nogen måde er et dårligt nummer - det er et glimrende action-nummer der passer perfekt til den ekstremt hektisk klippede biljagtscene. Man skal bare forberede sig på et nummer, hvor tempoet er højt og som har en meget massiv lyd. Efter det tidligere omtalte "Atonement", hvor lytteren får en mulighed for lige at få pulsen lidt ned igen, afsluttes albummet med "Extreme Ways" (nr. 13), et electronica-rocknummer fremført af den amerikanske kunstner Moby, og som både stil- og stemningsmæssigt passer glimrende til filmen. Det er et temmelig godt nummer, der runder albummet af, lige så godt som det runder filmen af under rulleteksterne til sidst. Også den første Bourne-film havde et Moby-nummer under rulleteksterne. Med musikken til The Bourne Supremacy har John Powell raffineret sin action-lyd fra scores som Paycheck og The Italian Job: Powells karakteristiske kompositoriske stil, hvor han blander symfoniorkester, percussion og synthesizer (med videre) har med The Bourne Supremacy nået et foreløbigt højdepunkt. Samtidig er det helt uomtvisteligt at Powell har flair for temaer - på dette score eksemplificeret ved et smukt hovedtema, mens actionmusikken mere hviler på bestemte motiver og rytmiske strukturer. De der kan lide Powells kompositoriske stil vil elske The Bourne Supremacy - andre må hellere tjekke det grundigt inden de køber det. Personligt synes jeg det er glimrende, og siden jeg ikke uddeler halve stjerner på Soundscape bliver det til 5 stjerner til John Powell i denne omgang! Nummerliste:
* Performed by Moby Noter: CD'ens sleeve indeholder en liste over musikerne i orkestret samt et enkelt s/h still-billede fra filmen. Udvalgte credits: Orchestra Conducted by Pete Anthony Orchestrators: Bruce Fowler, Walter Fowler, Suzette Moriarty, Elizabeth Finch, Rick Giovinazzo Orchestra Contractor: Sandy DeCrescent Score Recorded at The Sony Scoring Stage Music Recorded and Mixed by Dennis Sands Bassoon Soloist: Mike O'Donnovan Live Percussion: Michael Fisher, Bernie Dressell, Dan Greco and Brian Kilgore Guitars: George Doering and John Powell Piano: Randy Kerber Drums: Vinnie Colaiuta, Greg Bissonette and Curt Bisquera Additional Arranging and Programming by John Ashton Thomas and T.J. Lindgren Music Preparation: Julian Bratolyubov, Terrence Bonnell, Stuart Balcomb, Robert Skinnell, Roger Vermillion, Zinovy Goro English-language abstract:
|
NAVIGERING
 Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
ANDRE MENINGER OM SCORET
"While Powell's The Bourne Supremacy may not have any exquisite moments, it has more focus and sophistication than its predecessor, and it suits both the film and its album well enough to match the title character's continuing development."*** (Christian Clemmensen, Filmtracks) "You could argue that it's a touch repetitive and doesn't extend his range as a composer, but Supremacy is still a fine action score, genuinely thrilling and easy to recommend. " ***½ (Tom Daish, Soundtrack Express) |