 Komponeret af: Jerry Goldsmith Dirigeret af: Lionel Newman Orkestrering: Ukendt Fremført af: The National Philharmonic Orchestra (album) Udgivet: 1986 (komponeret 1981) denne udgave 2001 Label: Varèse Sarabande - VSD 6289 Anmeldt: 28/01/2006 Lydklip: 1. Main Title (0:30) 2. The Ambassador (0:30) 3. Trial Run (0:30) 9. The Hunt (0:45) 15. The Final Conflict (0:40) |
Filmen The Final Conflict fra 1981 er den tredje og sidste del i trilogien af Omen-film. Det er en absolut rædselsfuld film, der måske kan prale af at være den mindst uhyggelige gyserfilm, der nogensinde er produceret. Damien Thorn er nu voksen, og spillet af Sam Neill, der må have accepteret rollen i en brandert. Han overspiller i hvert fald fælt, og synes ikke at have taget affæren alvorligt, hvilket man ikke kan fortænke ham i. For ikke alene handler filmen om Damien Thorn, der nu er øverste chef i Thorn Industries og står på nippet til at realisere sin faders planer, nej The Final Conflict handler også om Kristi genkomst, hvilket rent faktisk sker i løbet af filmen. Det hele er så utroværdigt, dårligt spillet og u-uhyggeligt, og tilmed krydret med en så kvalmt prædikende undertone, at man sidder med en meget dårlig smag i munden, når man har set filmen. Scoret Med scoret til The Final Conflict (1981), den sidste film i Omen-trilogien, ændrede komponisten Jerry Goldsmith sin tilgang til materialet. De to første scores var begge to i høj grad centreret omkring "Ave Satani", hovedtemaet fra The Omen (1976), men på scoret til The Final Conflict glimrer "Ave Satani" ved sit totale fravær. I stedet komponerede Goldsmith et nyt hovedtema for filmens hovedperson, den nu voksne Damien Thorn (Sam Neill), suppleret med to andre temaer - et nyt, dystert satanisk tema og et grandiøst Kristus-tema. Den ændrede tilgangsvinkel gør The Final Conflict til et meget anderledes score end musikken til de to første film. Men da filmen også er meget anderledes, er det på sin vis kun passende, omend man savner bare en enkelt fremførsel af det kendte tema fra de tidligere film. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at The Final Conflict er et fremragende score, omend jeg ikke, som andre anmeldere, vil gå så vidt som at udråbe det til et af de bedste scores nogensinde, omend enkelte cues helt klart er på det niveau. Det er nemlig ubestrideligt, at The Final Conflict hist og her kan byde på noget af det smukkeste og mest storladne musik, Goldsmith nogensinde har komponeret, men det er lige så ubestrideligt, at musikken til The Omen (1976) er langt mere effektivt i filmenes kontekst. Det er der sådan set ikke noget at sige til, da The Final Conflict er så dårlig en film, at selv Goldsmiths fremragende musik ikke kunne redde den. På den måde er musikken et godt eksempel, blandt mange, på Goldsmiths integritet som komponist; selv om han blev hyret til at komponere musik til det værste makværk gjorde Goldsmith altid sit bedste, og faktisk har han komponeret noget af sin bedste musik til film, der - som The Final Conflict - kvalitativt er til hundene. Plottet i The Final Conflict gav Goldsmith mulighed for at udvide det musikalske univers i Omen-filmene. Hvor de to første film var centreret ene og alene omkring Damien, så handler The Final Conflict nemlig også i et vist omfang om Kristi genkomst. Det gav Goldsmith mulighed for ikke kun at komponere uhyggeligt musik, men at supplere gyserelementerne med nogle smukke og æteriske cues, der musikalsk betegner Kristus og det gode, i modsætning til Damien og det onde. Goldsmiths nye Damien-tema høres første gang i "Main Title" (nr. 1), hvor det først introduceres af blæserne inden resten af orkestret og koret kommer ind. Det er et dystert, men samtidig ganske smukt og storladent tema, der på ingen måde er så ondskabsfuldt som "Ave Satani". Goldsmiths kor-arragementer giver i øvrigt stærke mindelser om klassisk opera, og The Final Conflict er da også som helhed komponistens mest opera-influerede score nogensinde. Damien-temaet er scorest oftest tilbagevendende tema, og Goldsmith anvender det på adskillige måder - i den grandiøse udgave man hører i "Main Title"-sekvensen, men også i mere stille, nærmest tænksomme variationer. Kristus-temaet introduceres også allerede i "Main Titles"-sekvensen, og gentages i flere forskellige cues (bl.a. "The Second Coming", nr. 7), inden det modtager sin mest grandiøse behandling i "The Final Conflict" (nr. 15). Kristus-temaet står på ingen måde, hverken i kompositorisk stil eller orkestrering, tilbage for musikken fra de klassiske Jesus-film fra Hollywoods guldalder - man kan næsten ikke undgå at genkalde sig Miklós Rózsas Ben-Hur-musik (1959) når man hører den fuldt udbyggede version af temaet. Også i måden Kristus-temaet fremføres på, med stort orkester og kor, spores der tydelig indflydelse fra opera. I "Trial Run" (nr. 3) høres noget relateret, men meget mere lavmælt og æterisk musik, der er blandt scorets smukkeste. Det nye, dystre sataniske tema, Goldsmith komponerede til The Final Conflict høres første gang - og i sin reneste udgave - i anden del af "The Ambassador". Det er komponeret for kor og orkester, og minder i komposition og orkestrering på mange måder om musikken fra de to første film uden dog på nogen måde blot at være en ny udgave af "Ave Satani". Det er lige så langsomt og snigende som "Ave Satani" var det i The Omen, og på den måde næsten lige så uhyggeligt. Scenen med rævejagten, gav Goldsmith mulighed for at komponere noget vidunderligt jagt-musik - meget let, elegant og dynamisk - som høres i "The Hunt" (nr. 9), i øvrigt med forskellige varianter af Damiens-temaet sat ind. Selv om der overvejende er glimrende musik på The Final Conflict, må man også erkende, at scoret hist og her byder på enkelte mere døde passager. F.eks. er nummeret "Parted Hair" (nr. 13) nok det eneste nummer på de tre Omen-scores, der tangerer det kedelige, idet det består af utematisk underscore, der ikke rigtig synes at bevæge sig nogen steder hen, i modsætning til næsten al anden underscore i Omen-serien. Det kan desuden ikke undgå at stå tydeligt frem på et score, der ellers er så stærkt tematisk orienteret som The Final Conflict. Akkurat som det var tilfældet med de to tidligere scores, er musikken til The Final Conflict komponeret for symfoniorkester, kor med sparsom anvendelse af synthesizer. Til gengæld kan The Final Conflict nok prale af, at være det af de tre scores, der er indspillet med både det største orkester og det største kor: lyden er i nogle passager enorm. Lyt f.eks. til den udgave af Damien-temaet, der høres i anden halvdel af "The Blooding" (nr. 9) - mere opera-agtigt bliver filmmusik ikke! Endnu engang anvender Goldsmith koret effektivt, inklusiv de hviskende stemmer, men også korets tekster er blevet ændret, så der hverken musikalsk eller i teksterne er elementer af "Ave Satani" tilbage. Dog høres et enkelt "Satani" hist og her. The Final Conflict er musikalsk set en glimrende slutning på Omen-trilogien, og præsenterer stedvist noget af det bedste musik, Goldsmith nogensinde har komponeret (hvilket dermed vil sige noget af det bedste filmmusik, der nogensinde er komponeret). Sammenlignet med de to andre Omen-scores kommer scoret ind på en tæt andenplads efter The Omen, og det er unægteligt både større og musikalsk mere imponerende end Damien: Omen II (1978). Musikken fra toeren står dog stadig som det mest underholdende af de tre når det angår lytteoplevelsen. Set fra et rent filmmusikalsk synspunkt er The Final Conflict stedvist oppe at ringe blandt noget af det bedste, der er komponeret, men den samme rå gennemslagskraft som det første Omen-score har The Final Conflict ikke. Nummerliste:
Total spilletid: 62:40 Noter: CD'ens sleeve indeholder udmærkede liner notes af Varèse Sarabandes Robert Townson. Detaljer: Produced by Jerry Goldsmith The Deluxe Edition Produced by Robert Townson Performed by The National Philharmonic Orchestra Conducted by Lionel Newman Recorded by Eric Tomlinson at Abbey Road Studios, London Music Transferred, Edited and Assembled by Michael McDonald at Private Island Trax, Hollywood, CA Mastered by Eric Labson English-language abstract:
|
NAVIGERING
 Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
ANDRE MENINGER OM SCORET
"On its own terms, the Final Conflict isn't perhaps the benchmark that the original was, but is an excellent work in its own right that has more drama than the film itself could ever hope to muster and is absolutely worth seeking out."***** (Tom Daish, Soundtrack Express) "This is a stunning, stunning album. Film music just doesn't get any better than this." ***** (James Southall, Movie Wave) |