Komponeret af:
John Powell

Dirigeret af:
Pete Anthony

Orkestrering:
Bruce Fowler, Suzette Moriarty, Ladd McIntosh, Walter Fowler og Elizabeth Finch

Fremført af:
Hollywood Studio Symphony m.fl.

Udgivet:
2003

Label:
Varèse Sarabande
- VSD-6482

Anmeldt:
26/01/2004

Lydklip:
4. Boat Chase (0:24)

6. Planning The Heist (0:21)

12. The New Plan (0:31)


The Italian Job



Filmen

Et stort antal mennesker har brokket sig over, at nogen kunne finde på at lave en remake af en hæderkronet klassiker som The Italian Job fra 1969 med Michael Caine i hovedrollen som Charlie Croker. Og hvis der var tale om en egentlig remake, så var det i sandhed også tåbeligt. Men heldigvis har den nye "udgave" af filmen kun meget lidt til fælles med sin forgænger. Titlen, et par af karakterernes navne samt det faktum at Mini'erne spiller en vigtig rolle. Men derudover er præmisserne helt anderledes, og filmen foregår da heller ikke i Rom, som originalen, men mest en dels i Los Angeles. Kun begyndelsen udspiller sig i Italien.

I 2003-udgaven af The Italian Job er Charlie Croker (nu spillet af Mark Wahlberg) og hans crew (med bl.a. Donald Sutherland, Seth Green og Jason Statham) i Venedig for at lave et kup. Efter det vellykkede kup røvrendes de af deres makker Steve (Edward Norton), der myrder John Bridger, Sutherlands karakter. Nu flyttes handlingen til USA nogen tid efter. Charlie finder ud af, hvor Steve befinder sig (i L.A.) og samler det gamle hold for at få deres guld tilbage - og for at få hævn! Endvidere overtaler Charlie sin gamle flamme, John Bridgers datter Stella (Charlize Theron), til at slutte sig til dem, da hun er pengeskabs-ekspert, og så er alt parat til en forrygende omgang.

Den nye udgave af The Italian Job er en slikket, velproduceret og frem for alt enormt underholdende heist-film, en genre, jeg altid har holdt meget af. Selv om skuespillet måske ikke er det bedste, man har set, så er den stilige udførsel nok til at jeg var underholdt i hele filmens spilletid.


Scoret

Musikken til The Italian Job er komponeret af John Powell, og han har komponeret et score, der er akkurat lige så tjekket og stilig som filmen. Scoret er en blanding af electronica, orkester (lettere nedskaleret), akustiske trommer, akustisk percussion, akustiske basser, elektrisk guitar og funky orgel. Lyder det underligt? Ja, det gør det, men resultatet er blevet en overordentligt fornøjelig omgang popcorns-musik!

Scoret er utematisk, så hvis det er stærke temaer, man leder efter, så skal man ikke købe The Italian Job. Der er ganske vist nogle stryger-motiver, der går igen i flere af heist-numrene, men derudover består scoret af underscore indenfor diverse genrer: fra cool, jazzy musik over suspense til all-out action.

Næsten alle numrene baserer sig på en solid rytmisk bund, oftest, men ikke altid, lagt af synthesizede beats. Enkelte numre, f.eks. "Planning The Heist" (nr. 6), har dog et beat lagt udelukkende med et rigtigt trommesæt. Det er i øvrigt ét af de absolut mest jazzede numre på scoret, og har også akustisk bas og et funky guitar-riff. Ovenpå de synthesizede beats lægger Powell så den øvrige musik, ofte suppleret med anden percussion, både synthesizet og ægte.

Der er tre deciderede action-numre på scoret: "Boat Chase" (nr. 4), "Tunnel Run" (nr. 13) og "Chopper Chase/Face-Off" (nr. 14). Først- og sidstnævnte minder meget om hinanden, men fælles for alle tre er at de er helt vanvittige kombinationer af electronica, voldsom elektrisk guitar og orkester. Det lyder vanvittigt, og det er det også - men det er samtidig ret effektivt. Action-numrene er meget voldsomme, og vil ikke falde i alles smag, men de stadig sublimt underholdende. Og hvis man er i det rette humør, så kan det anbefales at skrue højt op for stereoen og vente på at naboen klager! "You're only supposed to blow the bloody doors off!"

Langt den bedste musik er dog den kølige heist-musik, der dominerer på scorets første halvdel. Numre som "Opening Titles" (nr. 1), "The Italian Job" (nr. 2) og "Planning The Heist" (nr. 6) må fremhæves. Længere henne på scoret kommer der en del suspense-underscore, der er knap så street-wise, men som aldrig bliver kedelig - f.eks. "Pawning The Gold" (nr. 7) og "Getting The Axe" (nr. 9). I sidstnævnte forekommer i øvrigt en enormt fed synthesizet lydeffekt, der er umulig at beskrive, men som virkelig fik mig op af stolen.

"Cable Chick" (nr. 8) byder igen på cool heist-musik, denne gang med trommesæt, funky orgel og ditto funky guitar-riffs! "The Devil Inside" (nr. 10) byder på mere dyster underscore med noget udmærket synth. Det eneste romantiske nummer er "Bitter Suite", der med sine bløde synth-lyde og sit langsomme beat har noget sensuelt over sig. Også et rigtig udmærket nummer.

Scorets absolut bedste nummer er imidlertid "The New Plan" (nr. 12), der også er det længste på albummet. I dette nummer lægger Powell lag på lag af instrumenter over hinanden - synth-beats og -motiver, trommesæt, synthesizet funky basgang, akustisk percussion, strygere og blæsere. Det kulminerer i noget af det mest kølige og tjekkede musik jeg har hørt i meget, meget lang tid. Hvis man uddelte priser for coolness factor, så skulle dette nummer have en Oscar!

Alt i alt er Powells score til The Italian Job et stykke udmærket arbejde, der for nogle måske er lige lovlig synth-domineret. Men electronicaen er med til at give den kølige storbystemning, og virker derfor efter min mening perfekt. Powells indgangsvinkel til The Italian Job er tydeligvis inspireret af David Holmes indgangsvinkel til en anden heist-film, nemlig Ocean's Eleven, der også scorede stort i coolness factor. Men hvor jeg synes at Holmes' musik til Ocean's Eleven til sidst blev noget repetitiv, så er albummet med musik fra The Italian Job sat så godt sammen, og numrene er så varierede, at albummet aldrig bliver kedeligt.

Man kan måske sige, at The Italian Job er rent musikalsk er lidt ligesom tomme kulhydrater - der er ikke meget indhold i det det, men det er akkurat lige så sjovt og cool som filmen, og det er også derfor scoret får 4 stjerner i stedet for 3. En anden ting der helt klart tæller i scorets favør, er den perfekte spilletid på ca. 42 minutter samtidig med at albummet, som nævnt, er varieret hele vejen igennem. Hvis man programmerer action-numrene ud (men kun hvis man gør det!) er det desuden et rigtig godt score at have kørende i baggrunden, mens man laver andre ting.

Hvis man er til cool musik, der af og til har en jazzet edge, men som næsten konstant indeholder synthesizede beats, så bør man ikke gå glip af The Italian Job. Hvis man ikke bryder sig om synth-beats, så bør man nok tage et skridt uden om.


Nummerliste:
  1. Opening Titles (2:05)
  2. The Italian Job (1:49)
  3. Venice Gold Heist (4:40)
  4. Boat Chase (4:48)
  5. Mourning John (1:05)
  6. Planning The Heist (2:50)
  7. Pawning The Gold (1:57)
  8. Cable Chick (2:37)
  9. Getting The Axe (2:17)
  10. The Devil Inside (1:52)
  11. Bitter Suite (2:00)
  12. The New Plan (5:08)
  13. Tunnel Run (2:14)
  14. Chopper Chase/Face-Off (2:58)
  15. Golden (4:06)
Total spilletid: 42:28


Noter:

CD'ens sleeve indeholder nogle ret dårlige sort/hvide still-fotos fra filmen og en liste over de medvirkende musikere i Hollywood Studio Symphony. Deraf kan det ses, at orkestret er lettere nedskaleret i forhold til et normalt symfoniorkester, for mens strygerne og messingblæser-sektionerne lader til at være fuldtallige er der ingen træblæsere.

Albummets tekniske credits står på bagsiden af coveret, heriblandt også de øvrige medvirkende musikere.


Detaljer:

Executive Album Producer: Robert Townson

Music Editor: Tom Carlson

Orchestra Conducted by: Pete Anthony
Orchestrators: Bruce Fowler, Suzette Moriarty, Ladd McIntosh, Walter Fowler and Elizabeth Finch

Orchestra Contractor: Sandy De Crescent

Score Recorded at Todd AO Studios and The Record Plant
Score Recorded and Mixed by Alan Meyerson
Additional Recording: Erik Swanson
Recordist for Todd AO: Dave Marquette
Protools Scoring Operators: TJ Lindgren and Kevin Globerman
Digital Score Editors: David Channing and Erik Swanson
Music Preparation: Bob Bornstein

Score Performed by The Hollywood Studio Symphony
Guitars: Michael Brook, Dave Channing, George Doering and John Powell
Live Percussion: Alex Acuña, Luis Conte, Ritchie Garcia and Michael Fisher
Additional Percussion: Germaine Franco
Acoustic Drums: Jason Smith
Acoustic Bass: Dave Carpenter
Piano: TJ Lindgren

Additional Music, Arranging, and Programming by Photek, John Ashton Thomas, James McKee Smith and TJ Lindgren

Assistants to John Powell: Daniel Lerner and Germaine Franco
Score Mixed at The Record Plant
Assistant Mix Engineer: Mike Butler
Score Album Edited and Compiled by Dan Lerner
Score Album Mastered by Pat Sullivan-Fourstar
NAVIGERING Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links


ANDRE MENINGER OM SCORET
"On the whole, The Italian Job is a considerably improved and successful score for Powell over The Bourne Identity because the more recent score is rich with interesting rhythms that maintain a mood for a much longer period than before. Bridging the gap between techno and orchestral action fans, The Italian Job is a good candidate for a background listen during other activities."
*** (Chris Clemmensen, Filmtracks)


"John Powell's score is modern, fresh and fun, but lacks the charisma, humour and memorable themes of the Quincy Jones score, with which it is bound to be compared. Sadly the Britishness also seems to have been lost from the music (as well as from the cars). In reality John Powell's score only just manages to "blow the bloody doors off," but will doubtless appeal to all those that enjoy a modern action score although the fans of the original score (and fans of Minis with ten inch wheels) are likely to be less impressed."
***½ (Andrew Keech,
Music From the Movies)


"The album is notably well-produced, with frenetic action cues (like "Boat Chase") mingling with more restrained, low-key stuff ("Mourning John") and being a perfect length at 42 minutes. It's not a challenging listen, but it makes for excellent background music and is one of Powell's strongest albums. Recommended for fans of modern film music."
*** (James Southall, Movie Wave)