 Komponeret af: John Williams Dirigeret af: John Williams Solist: Mark O'Connor Udgivet: 2000 Label: Hollywood Records - 0112442HWR Anmeldt: 29/09/2004 Lydklip: 1. The Patriot (0:30) (Sekundært hovedtema) 1. The Patriot (0:34) (Primært hovedtema) 10. Tavington's Trap (0:30) |
Filmen The Patriot fra 2000 er Braveheart i Amerika - Mel Gibson i hovedrollen mod de onde englændere. Den er alt andet end subtil, skurkene er karikerede og selv om det antydes, at Benjamin Martin (Mel Gibsons karakter) er flosset i kanterne fordi han var noget af en satan under en tidligere krig, så er det ikke noget, der udforskes alt for meget - han er jo trods alt historiens "Patriot". Men selv om filmen er en stor, larmende, klodset popcornsfilm fyldt med ærkeamerikansk patos og sort/hvide skurke-/heltebilleder, så er det stadig en ganske udmærket underholdningsfilm. For det er nemlig primært det, den er. Hvis nogen synes den er specielt frygtelig fordi den dæmoniserer englænderne eller fordi den håndterer sit historiske emne klodset og unuanceret, så står det dem frit for, men det er en fejlslagen kritik. For vi snakker her om en 100% underholdningsfilm. Og set som sådan er den faktisk ganske god. Scoret Det må have været lidt af et scoop for instruktøren Roland Emmerich, da John Williams sagde ja til at komponere musikken til The Patriot. Egentlig skulle musikken have været komponeret af David Arnold, der havde komponeret musikken til Emmerichs seneste tre film (Stargate, Independence Day og Godzilla), men Emmerich var ikke helt tilfreds med Arnolds materiale, og John Williams var tilfældigvis ledig, så han blev hyret til at komponere musikken. John Williams' musik til The Patriot er et ganske udmærket Williams-score, der dog på ingen måde hører til blandt hans bedste. Men selv når Williams er gennemsnitlig, er han bedre end de fleste andre komponister, når de yder deres bedste. Williams' musik til The Patriot er dog ikke egentlig gennemsnitlig - der er faktisk tale om fin filmmusik, og der er et aldeles fremragende hovedtema - men der er forholdsvis meget underscore på The Patriot, og tilmed dyster underscore. Endvidere er albummet efter min mening ca. et kvarter for langt, men det er en smagssag. Scorets hovedtema er er, som nævnt, fremragende. Det høres første gang på albummets første nummer, "The Patriot", hvor det egentlige hovedtema udgør anden halvdel af nummeret, mens første halvdel kan kaldes en slags sekundært hovedtema. Opbygningen er rigtig intelligent. Første del er domineret af Mark O'Connors soloviolin, der fremfører det sekundære tema over guitar, og senere overtager resten af orkestrets strygere og blæsere temaet. Det er ægte amerikana, fredeligt og landligt, og afspejler præcis kolonisternes (og hovedpersonernes) situation i begyndelsen af filmen: fredelige bønder. Anden halvdel, det egentlige hovedtema, er derimod meget patriotisk og militært orienteret, bl.a. med lilletrommer og piccolofløjter, men i øvrigt med hele orkestret. Dette afspejler naturligvis uafhængighedskrigen. Endelig afsluttes nummeret med en gentagelse af det sekundære tema: krigen er slut og soldaterne kan igen vende tilbage til deres rigtige liv. Ud over hovedtemaet er der også et glad og energisk tema, der høres i "To Charleston" (nr. 3), men dermed er der også redegjort for de egentlige temaer på scoret, og "Charleston"-temaet høres ikke igen på albummet. Ud over disse to temaer, hvoraf hovedtemaet går igen i mange af numrene, er der som nævnt en del underscore, hvoraf noget faktisk er temmelig dystert og/eller tragisk, men der er i sagens natur også en del action-underscore. Blandt den mere dystre underscore skal især fremhæves "Redcoats At The Farm and The Death Of Thomas" (nr. 4), der begynder med meget lave, truende strygere, hvortil kommer lilletromer og blæsere. Blæserne fremfører et motiv, der går igen et par gange på scoret, og som vistnok må være "temaet" for filmens skurk. Williams anvender desuden klokker der tilføjer en meget dyster tone, og som signalerer død. Efter klokkerne går nummeret over i tragisk underscore og endelig slutter nummeret som et action-nummer. Men første del er det mest imponerende. "Tavington's Trap" (nr. 10) og "Martin Vs. Tavington" (nr. 15) er de bedste action-numre på scoret, og byder på klassisk, kompliceret Williams-action - første halvdel af "Tavington's Trap" også på langsom, tung, rytmisk action. En del af den mere dystre og tragiske underscore er stilmæssigt beslægtet med Williams' stryger-elegier fra Born On The Fourth Of July og hans solo-horn kompositioner fra Saving Private Ryan, selv om det dog ingenlunde er tydeligt hele tiden. Selv om der er en del underscore på albummet skal det ikke forstås således at det er underscore det hele. Hovedtemaerne går igen ofte nok - og til tider i ganske lange passager - til at lytteoplevelsen er ganske varieret. Albummet er for langt efter min mening, og havde det været et kvarters tid kortere, tror jeg det havde givet en betydelig bedre lytteoplevelse. Dels fordi den underscore der er, ikke er det bedste Williams kan præstere, og dels fordi der faktisk trækkes ganske tunge veksler på hovedtemaet i albummets 70+ minutters spilletid. The Patriot er et solidt Williams-score og Williams-fans, som undertegnede, vil være glade for at have det i deres samling. Det kan anbefales til alle (og især tilhængere af amerikana og patriotiske temaer), men med det ene forbehold, at Williams har lavet meget der er endnu bedre. Nummerliste:
* Violin Solos by Mark O'Connor Udvalgte credits: Music Editor: Ken Wannberg Music Recorded and Mixed by Shawn Murphy at Sony Pictures Studios, Culver City, CA Music Preparation: JoAnn Kane Music Service Music Contractor: Sandy DeCrescent |
NAVIGERING
 Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
ANDRE MENINGER OM SCORET
"Ironically, with plenty of snare and brass statements, the score has a distinct Jerry Goldsmith sense to it (at times, it's a cross between Amistad and Air Force One). There's very little ethnic element, and no solo artist dominates the whole of the score. So The Patriot is a lengthy, loud, and enjoyable parade of heavily patriotic, Americana music. On CD for film music enthusiasts, the action sequences will shake the floor with power, the flutes will capture the American spirit, and the character themes will delight the hardy fans of sweeping majesty. One of the only drawbacks of the score is its continuous repetition of the same themes and styles in one track after another (the same sort of redundance was the drawback for James Horner's The Perfect Storm this past week). This doesn't even take into account Williams' usual reprise of the concert suite at the end of the album. On the whole, The Patriot is still Williams at his typical mastery of action and drama. Although not a classic, it's a very enjoyable score. "**** (Christian Clemmensen, Filmtracks) "I dare not confess to feeling an album is perhaps a fraction long, but it does sag somewhat in places and unlike the slow moving Saving Private Ryan, doesn't really have that certain something that made that particular score so wonderful. The themes are repeated fairly often throughout and don't seem to be malleable enough to be varied a great deal. The Patriot certainly has its moments, but I don't think that it really sparked Williams' imagination or emotional button quite as much as it should have. Of course a slightly less than brilliant John Williams score is still a hundred times better than the work of some composers and I must confess that it has grown on me a lot since I first heard it. As with the lower impact offerings Williams has produced recently, several listens are essential to benefit fully. I imagine the results are more subdued than anything Arnold would have written, but possibly more satisfying in the long run." **** (Tom Daish, Soundtrack Express) |