Komponeret af:
Brian Tyler

Dirigeret af:
Brian Tyler

Orkestrering:
Robert Elhai, Dana Niu & Brian Tyler

Fremført af:
The Hollywood Studio Symphony

Udgivet:
2003

Label:
Varèse Sarabande
- 302 066 531 2

Lydklip:
1. Main Title (0:19)

2. Galvanize The Troops (0:22)

6. 1357 France (0:21)

9. Lady Claire And Marek (0:23)

11. Transcription Errors (0:24)




Timeline



Filmen

Siden Timeline endnu ikke har haft premiere i de danske biografer kan jeg ikke kommentere på filmen, men jeg er personligt overbevist om at den nok er temmelig dårlig, men frygtelig underholdende. Under alle omstændigheder bliver jeg nødt til at gå ind og se den - den foregår i middelalderen og jeg studerer jo middelalderarkæologi, så... Når jeg engang har fået set filmen skal jeg nok kommentere på den.


Scoret

Indtil videre kan jeg jo så koncentrere mig om musikken, og det skal være mig en udsøgt fornøjelse. Brian Tyler har været en rigtig positiv overraskelse for de fleste filmmusik-entusiaster. Indtil for omkring et års tid siden var der ikke mange, der havde hørt om Brian Tyler på trods af, at han faktisk har komponeret musik til film og tv siden 1998. Men så udgav Varèse Sarabande på en måned pludselig tre scores af den unge komponist, og pludselig var Brian Tyler på alles læber. Og helt fortjent, for alle tre scores (Children of Dune, Darkness Falls og The Hunted) er alle gode scores - især Children of Dune, der virkelig imponerede mange (en anmeldelse af dette score kommer snart).

Der skulle heller ikke gå meget længere inden Brian Tyler endnu engang kom på alles læber igen. Denne gang var det dog en mindre positiv ting, der førte til den megen omtale, nemlig at Jerry Goldsmiths score til Timeline var blevet vraget, og Brian Tyler var blevet hyret til at komponere et nyt score. Den megen virak omkring kasseringen af Goldsmiths score vil jeg ikke gå i detaljer om her, men blot minde om, at Varèse Sarabande udgiver Goldsmiths ubrugte score senere i 2004.

Tylers score til Timeline er imidlertid bestemt ikke dårligt, og efter min mening kan det sagtens konkurrere med meget af Goldsmiths action-musik - faktisk har flere filmmusikanmeldere påpeget, hvor meget lig et Goldsmith-score Brian Tylers musik til Timeline er. Ikke fordi Tyler lyder som Goldsmith - han har sin egen stil - men mere fordi det er drøn-effektivt action-musik med gode, solide temaer.

Langt hovedparten af scoret består af action-materiale, men der er også enkelte mere stille numre - både romantisk og suspense. Der er adskillige temaer på scoret, foruden en række enkeltstående motiver, der dukker op hist og her. Musikken domineres af symfoniorkester, men er derudover suppleret af masser af percussion lidt synthesizer og endog guitar.

Action-musikken er flot og meget energisk, så man skal virkelig lytte efter hvis man vil høre de finere detaljer af Tylers score - og dem er der faktisk temmelig mange af. Musikken er overvejende harmonisk, men der er også en del dissonante passager, der dog især bruges som overgange i numrene. Den dissonante del af musikken er dog umiskendelig Tyler, og hvis man har hørt hans score til Darkness Falls vil man nikke genkendende til den, ligesom man vil nikke genkendende til hans action-musik helt generelt. Det er uomtvisteligt Tylers egen stil, selv om man af og til kan høre at Tyler fortsat arbejder sammen med Roberth Elhai, Elliot Goldenthals faste orkestrator (lyt f.eks. til blæserne i "Interruptus" (nr. 14). Dette er nu egentlig ikke ment som en kritik, for Tyler har sin egen stil, der ikke er noget så simpelt som en kopi af Goldenthal.

Der er som nævnt indtil flere udviklede temaer på scoret. Det mindst udviklede af dem er det energiske og fanfare-agtige tema, der høres i "Main Title" (nr. 1), og som går igen mange steder på scoret. Det andet tema høres allerede i "Galvanize The Troops" (nr. 2) og det høres flere steder på scoret, bl.a. i "Night Arrows" (nr. 10) og i en betydelig mere bombastisk version med masser af blæsere i f.eks. "Battle of La Roque" (nr. 3). I "Galvanize The Troops" introduceres temaet med lilletromme og kor, og dette nummer går direkte over i den bombastiske version i "Battle of La Roque". Dette tema er helt klart at opfatte som hovedtemaet, da det er det klart mest udviklede og dominerende tema. Det er også det fedeste. I "Lady Claire and Marek" (nr. 9) introduceres scorets kærlighedstema, der går igen i bl.a. "Eternal" (nr. 16) og "Descent" (nr. 18). Det er et sødt lille tema, men bestemt ikke banebrydende på nogen måde. Langt bedre er Tylers suspense-musik, der dog er forholdsvis sparsomt, da det for det meste blot fungerer som et oplæg til eller mellemstykker i action-musikken. Men det der er, f.eks. "Transcription Errors" (nr. 11), første del af "Mysterioso" (nr. 15) eller første del af "History Will Change" (nr. 19), er godt.

Selv om der egentlig er rigeligt tematisk materiale i musikken får man kun en fuldt udviklet version af hvert tema at høre et par gange. En af de få anker man kan have mod Tylers score er, at det kunne have været rart at høre lidt mere til nogle af temaerne.

Da en del af filmen foregår i nutiden har enkelte numre et lidt mere moderne præg, hvilket Tyler tydeliggør ved at lægge nogle synth-beats som bund, hvorover han lægger symfoniorkestret - f.eks. i "Enter The Wormhole" (nr. 7) eller "Transcription Errors" (nr. 11). Det virker udmærket, og de numre, hvor Tyler bruger denne metode er aldeles udmærkede, men det betyder ikke at forskellen på fortid og nutid er specielt markeret i musikken. Det er muligvis også fordi Tyler bestemt ikke har begået et klassisk periode-stykke med middelalderlige instrumenter (ud over vistnok noget percussion) - det er simpelthen standard action-musik, og det er der intet i vejen med. Musikken er god, og det gode ved den er, at hvis man gør sig den umage at nærlytte scoret, så er der faktisk mange fine musikalske detaljer, som man måske ikke vil lægge mærke til, hvis man blot bruger scoret som baggrundsmusik. Det egner Timeline sig i bund og grund heller ikke til, for det er højlydt musik næsten hele tiden.

Musikken til Timeline er af høj kvalitet, og det er gennemført underholdende, og albummet har med sin samlede spilletid på ca. 45 minutter en fornuftig længde. Man kunne måske godt have savnet en afsluttede End Credits-suite, der samlede de vigtigste temaer, men det er ikke en alvorlig mangel.

Timeline er Brian Tylers hidtil mest prestigefyldte projekt, men da filmen ikke var den store succes i USA blev det nok ikke det store gennembrud for Tyler, som man kunne have håbet på. Men han blev trods alt valgt til at komponere et erstatningsscore i stedet for selveste Jerry Goldsmith, hvilket er noget af en fjer i hatten. Og hvis han fortsætter med at skrive musik af så høj kvalitet, som det forgangne års udgivelser vidner om, så er der ingen grænser for, hvor langt Brian Tyler kan nå i Hollywood.


Nummerliste:
  1. Main Title (2:14)
  2. Galvanize The Troops (0:46)
  3. Battle Of La Roque (4:16)
  4. Troops In The Fog (1:39)
  5. Battalion (0:48)
  6. 1357 France (2:55)
  7. Enter The Wormhole (2:49)
  8. Timeline (1:30)
  9. Lady Claire And Marek (1:40)
  10. Night Arrows (2:53)
  11. Transcription Errors (2:05)
  12. Storming The Castle (4:13)
  13. Battlefield Revealed (1:07)
  14. Interruptus (2:53)
  15. Mysterioso (2:47)
  16. Eternal (2:25)
  17. Village Burned (1:19)
  18. Descent (2:45)
  19. History Will Change (2:12)
  20. Past And Present (2:23)
Total spilletid: 45:41


Noter:

CD'ens sleeve indeholder s/h still-fotos og en liste over de medvirkende musikere.


Detaljer:

Music Composed and Conducted by Brian Tyler

Album Produced by Brian Tyler
Executive Album Producer: Robert Townson

Orchestrated by Robert Elhai, Dana Niu and Brian Tyler

Orchestra Contractor: Sandy De Crescent

Performed by The Hollywood Studio Symphony

Score Recorded at Sony Scoring Stage, Los Angeles
Music Recorded by Jeff Vaughn at Sony Scoring Stage
Mixed by Jeff Vaughn and Brian Tyler at The Village Recorder and Tippercanoe Music
2nd Mixing Engineer: Okhee Kim
Album Mastered by Erick Labson

Music Preparation by Bob Bornstein
Programming by Brian Tyler
Supervising Music Editor: Zig Gron
Music Editor: Gary L. Krause
Scoring Assistant: Dante Dauz
Scoring Stage Coordinator: Julianne Masted
Scoring Crew: Pat Weber, Mark Eshelman, Bryan Clements, Adam Michalak
NAVIGERING Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links


ANDRE MENINGER OM SCORET
"As established on album, Timeline is an easy and sustainable listening experience. It's not the most sophisticated of music, but it doesn't have to be, and it puts a flourishing end on an already impressive year for Tyler."
**** (Chris Clemmensen, Filmtracks)


"Timeline might be Brian Tyler's biggest break to date. And the results show a composer determined to deliver, not just go through the motions. The detail and drive in the action scoring and the sheer number of themes (rare in action pictures these days) translate well to CD. These are signs of a young composer devoted to scoring film, determined to head in the complete opposite direction of sonic wallpaper. As we see our soundtrack heroes of old retire from film music, or pass on, with composers like Brian Tyler, this tiny genre that occupies the smallest section of your nearest music store looks to be in good hands. "
**** (Ryan Keaveney, Cinemusic.net)


"Now that he has scored a few films, Tyler's own style has become very clear and very impressive. He seems able to score films in completely appropriate fashion while not leaning heavily on the work of others, and having a very clear and distinctive musical personality and voice of his own. Sadly Timeline probably didn't do well enough to be the big break some expected it to be, but the music is so good that it can only be a matter of time. Timeline is a terrific album, full of great action writing that previously only Goldsmith seemed able to deliver; it's kind of half-Goldsmith, half-Goldenthal I suppose, but having now heard several of his scores, it's clearly 100% Tyler." **** (James Southall, Movie Wave)