 Komponeret af: James Horner Dirigeret af: James Horner Orkestrering: James Horner, Eddie Karam, Conrad Pope, Randy Kerber, Jon Kull Fremført af: Ukendt orkester Kor: Bulgarian Women's Choir Vokal solist: Tanja Tzarovska Etniske instrumenter: Tony Hinnigan, Eric Rigler Udgivet: 2004 Label: Warner Sunset / Reprise - 48798-2 Anmeldt: 24/02/2005 Lydklip: 2. Troy (0:33) (Troy-temaet) 3. Achilles Leads The Myrmidons (0:30) 3. Achilles Leads The Myrmidons (0:30) (Achilleus' Tema) 11. Through The Fire, Achilles... And Immortality (0:36) (Kærlighedstema) |
Filmen Wolfgang Petersen, der engang lavede én af verdens bedste krigsfilm, Das Boot, synes, med få undtagelser, at være endt i middelmådighedens sump efter at han flyttede til USA og begyndte at lave film med rigtig stort budget. En af undtagelserne er Clint Eastwood-thrilleren In The Line of Fire, der imidlertid mere lever på Clintens tilstedeværelse (og et effektivt score af Ennio Morricone) end på historien og instruktionen. Selv om ingen af hans andre film har været decideret elendige (med mulig undtagelse af Air Force One, der dog til gengæld er ganske underholdende), så er det lang tid siden han har lavet en rigtig god film. Troy blev det heller ikke. Der var ellers nok at se frem til: en ægte storfilm, løseligt baseret på Homers episke digt Iliaden om den trojanske krig, næsten uanstændigt stjernespækket (Brad Pitt, Peter O'Toole, Sean Bean, Orlando Bloom, Eric Bana, Brian Cox) og med flotte scenerier, kampscener og special-effects. Med andre ord en ægte "swords-and-sandals" film, som i de gode gamle dage. Men nej, alligevel ikke som i de gode gamle dage. Troy er ikke decideret dårlig, men den er bare heller ikke rigtig god. Den er for lang (en del scener kunne have været trimmet betydeligt), stedvist patetisk, og så må man undre sig over, om instruktørerne ikke har noget som helst at skulle have sagt når der skal castes! I hvert fald kan det ikke være for skuespiltalenterne at Orlando Bloom blev castet i rollen som Paris af Troja, men producenterne har jo formodentlig ville have ham for at booste billetsalget til kvindekønnet (det må have været en helgardering: med Brad Pitt i grækernes lejr og Orlando Bloom hos trojanerne mente de vel at de var på den sikre side). Brian Cox og den ellers så solide Brendan Gleeson overspiller fælt som de grimme græske brødre Agamemnon og Menelaus, og selv om filmen stedvist bliver god, ligger den generelt bare og simrer i kategorien "okay". Det er ærgeligt, for en ordentlig "swords-and-sandals" film er ikke blevet lavet i årtier. Skal man endelig sige noget positivt om filmen, så er det at producenterne dog har turdet caste en kendt stjerne som Brad Pitt i en rolle, hvor han i bund og grund er et dumt, selvoptaget svin. Bedste roller haves af Sean Bean i en rolle som den barske, men sympatiske Odysseus (ham fra det andet episke digt) og Eric Bana som den fimsede prins Paris' noget mere standhaftige bror Hector. Diane Kruger er lækker, men intetsigende i rollen som den skønne Helene, og at hun skulle have affødt en 10-års krig mellem Sparta og Troja virker lidt utroligt. Men nu korter filmen jo også krigen ned (den bliver vel i filmen udkæmpet på et par uger), så det er måske derfor. Men nu er det jo selvfølgelig også sin sag at skulle caste nogen i rollen som verdenshistoriens smukkeste kvinde! Scoret Jeg har andetsteds på Soundscape fortalt historien om musikken til Troy - hvordan Gabriel Yareds score blev vraget og James Horner hyret til at komponere et erstatningsscore. Jeg vil derfor ikke genfortælle historien her - du kan læse den i artiklen The Trouble With Troy. Jeg vil heller ikke bruge meget plads på at tale om Gabriel Yareds score, men vil dog påpege enkelte ligheder mellem de to komponisters arbejder når det er passende. Som man kunne forvente medførte nyheden om, at Yareds score var blevet afvist og Horner hyret istedet en veritabel storm af anti-Horner ytringer på et utal af diskussions-forummer. Forventeligt fordi folk trods alt var begyndt at se alvorligt frem til Yareds score, men i endnu højere grad fordi Yared blev erstattet af Horner, der om nogen kan dele filmmusik-entusiaster i to lejre. Horner er gennem de sidste 5-10 år blevet beskyldt i urimelig høj grad for selv-plagiering og der har været ophedede debatter omkring Horners talent eller mangel på samme på diverse forummer. Det har imidlertid altid været min holdning, at diskussionen om Horners selv-plagiering er dybt misforstået. For mens det er rigtigt at Horner i et par tilfælde har plagieret sig selv, så er der i langt de fleste tilfælde blot tale om, at Horner komponerer i en stil, der er så genkendelig, at folk af "Glasset er halvtomt"-typen afskriver det som selvplagiat uden at tænke nærmere over det. Ja, Horner har genbrugt sit fare-motiv ad nauseam i mange scores, men det er næsten også det eneste ved Horner man af og til kan irriteres over (se dog længere nede). Derudover er det simpelthen mandens letgenkendelige kompositions-stil, som ikke har ændret sig synderligt inden for de sidste 10 års tid, der på overfladen kan få hans musik til at lyde ens. Var der nogen, der sagde John Barry? Jeg hører hverken til i den ene eller den anden lejr. Horner har komponeret nogle fantastiske scores og han har også komponeret nogle mindre gode scores, men jeg betragter mig selv som neutral. Men nogen må altså også tage bladet fra munden og forsvare ham mod de groteske beskyldninger om selv-plagiat. Når alt dette er sagt, så er musikken til Troy klassisk Horner. Det er komponeret i Horners umiskendelige stil, og der er stilistiske mindelser om mange andre Horner-scores. Jeg siger det lige igen: STILISTISKE. Således er der i musikken mange mindelser om ældre Horner-scores, herunder både Braveheart og Titanic. Dette er imidlertid ikke en kritik af scoret - begge de just omtalte scores er fremragende, og Troy er bestemt heller ikke et dårligt score. Horners musik er, som vanligt, primært symfonisk, omend der også anvendes en del synthesizer - primært i form af synthesizet kor. Derudover medvirker også ægte kor, en kvindelig solist og et par instrumental-solister, som Horner har arbejdet sammen med mange gange, Tony Hinnigan og Eric Rigler. Både det bulgarske kor og den makedonske sangerinde Tanja Tzarovska er gengangere fra Gabriel Yareds score, og et vist ekko fra Yareds score høres også i det allerførste nummer på albummet. "3200 Years Ago" åbner scoret med kor, der enten er helt synthesizet eller i det mindste efterfølgende behandlet. Dette minder om en lignende kor-effekt Yared efterstræbte i nogle af sine kompositioner og er en påfaldende lighed, der får én til at tænke på, om Horner havde hørt Yareds score inden han komponerede sit eget. Derefter går nummeret over i halvdyster atmosfærisk musik med Tzarovskas kvindevokal og percussion. Tzarovskas vokal anvendes i øvrigt på meget samme måde som på Yareds score, men dette kan næppe kaldes plagiering, for de etniske klagende kvindestemmer har været fast ingrediens i storladne episke scores siden Hans Zimmers musik til Gladiator. "Troy" (nr. 2) åbner med en ikke fuldt udviklet version af kærlighedstemaet mellem Achilleus og Briseis, inden den går over i klassiske Horner-harmonier der leder videre til Troy-temaet - et storladent fanfare-motiv, der giver mindelser om ægte Golden Age-scores. Efter en ret stille passage gentages motivet igen i slutningen af nummeret. Det oftest genbrugte motiv på scoret er imidlertid direkte baseret på Horners berømte og berygtede fire-node fare-motiv. I mange scores har dette motiv det med at dukke op i action-musikken ud af det blå, til tider med en ret irriterende virkning. Men i Troy har Horner valgt at basere meget af action-musikken omkring motivet, hvorved han faktisk gør det til noget, der ligner et tema - bortset fra, at det er for uudviklet til at kunne kaldes et egentligt tema. Og det er da også action-musikken der er rygraden i Horners score - som det i øvrigt også var tilfældet med Yareds. "Achilles Leads The Myrmidons" (nr. 3), "The Greek Army And Its Defeat" (nr. 6), "The Trojans Attack" (nr. 8), "The Wooden Horse And The Sacking Of Troy" (nr. 10) og "Through The Fires, Achilles... And Immortality" (nr. 11) er alle glimrende action-cues, med Horners karakteristiske orkestrering (bl.a. med flygel langt fremme i lydbilledet). I "Achilles Leads The Myrmidons", der også byder på en del synthesizet kor á la Titanic, hører vi for første gang et heroisk blæser-tema, der formodentlig er Achilleus' Tema (det er for længe siden jeg har set filmen til at jeg kan huske det) - i hvert fald associeres det senere med ham i "Achilles And Briseis", men det høres også i en flot version i "The Trojans Attack". "The Greek Army And Its Defeat" begynder langsomt og ret dystert, hvorefter tempoet langsomt stiger og stiger indtil der er all-out action igen (bl.a. med flittig brug af fire-node motivet). Men i øvrigt byder "The Trojans Attack" på noget af det bedste action-musik Horner har komponeret i lang tid - Horner er bl.a. god til at få en tragisk undertone ind i action-musikken, der i øvrigt ikke er mindre bombastisk end Yareds musik var. "Through The Fires Achilles... And Immortality" er, med sine over 12 minutter, scorets længste, og veksler mellem intens action og ægte drama - bl.a. med smuk anvendelse af det bulgarske kor og kærlighedstemaet (se nedenfor). "Briseis And Achilles" byder på en kort pause fra action-musikken, og er præsenterer scorets kærlighedstema, der ellers høres i sin smukkeste udgave i "Through The Fires, Achilles... And Immortality". Kærlighedstemaet er i øvrigt også basis for filmens End Credits-sang (se nedenfor). Kærlighedstemaet er godt, om ikke ét af Horners bedste kærlighedstemaer, især ikke fordi der i midten af "Achilles And Briseis" er enkelte mindelser om kærlighedstemaet fra Braveheart, der bød på Horners vel nok smukkeste kærlighedstema nogensinde. "Briseis And Achilles" er imidlertid et ganske udmærket kærlighedstema (især i udgaven hørt i "Through The Fires...", og på samme måde som Yareds kærlighedstema for samme par, er Horners tema forholdsvis afdæmpet og "Achilles And Briseis" har en tragisk midterdel, der er med til at kaste en skygge over det, der ellers kunne have været meget underligt midt i al filmens kaos. "Hector's Death" har Horner valgt at score på samme måde som Yared gjorde - endnu en detalje, der antyder at Horner kan have hørt Yareds score. Nummeret er indledningsvist scoret udelukkende med percussion, hvorefter Tanja Tzarovskas vokal kommer ind sammen med orkester. Nummeret har en imponerende effekt i filmen, men på albummet virker Horners anvendelse af percussion en smule tung. Albummet slutter med sangen "Remember", der kører over filmens End Credits. Sangen er, som nævnt, baseret på kærlighedstemaet, og selv om nummeret dermed ikke er helt til hundene er orkestreringen upassende (for moderne), ligesom John Grobans sukkersøde vokal virker helt upassende i forlængelse af det klassisk orkestrerede og ret tragisk ladede score. Vanen med at klistre en sang på End Credits-sekvensen fik Horner efter succesen med Titanic, hvorefter han har gjort det adskillige gange. Tanja Tzarovska medvirker også på sangen. Når der nu skulle være et sådant nummer skulle Tzarovska have haft lov til at synge det hele, som hun gjorde på Yareds score (der bød på et af de meget sjældne tilfælde, hvor et End Credits sang-nummer er rigtig godt!). Heldigvis ligger Groban-nummeret som det sidste på albummet, så man kan jo bare slukke for CD'en inden nummeret begynder. Alt i alt er det et imponerende godt score, James Horner har komponeret til Troy. Og hvis man oven i det husker, at han gjorde det på under 14 dage, så er det endnu mere imponerende. Mange vil sikkert få kvalme over Horners anvendelse af fire-node motivet, men jeg synes det virker godt i Troy, måske mest fordi det ikke bare dukker op ud af det blå i tide og utide, men er en integreret del af scorets action-cues. Musikken er storladen, har en række udmærkede - om ikke fremragende temaer - og en hel del forbandet god action-musik. Med andre ord er Horners score til Troy langt bedre end det har fået rygte for at være, og - hele polemikken omkring Yared uagtet - bare et rigtig godt score. Nummerliste:
* Performed by Josh Groban with Tanja Tzarovska Noter: CD'ens sleeve indeholder fotos fra filmen og tekniske credits. Udvalgte credits: Music Composed and Conducted by James Horner Synthesizer Programming: Ian Underwood, Randy Kerber Etnic Instruments: Tony Hinnigan, Randy Kerber Orchestrations: James Horner, Eddie Karam, Conrad Pope, Randy Kerber, Jon Kull Etnic Vocal Solos: Tanja Tzarovska Choir: Bulgarian Women's Choir "Remember" Music by James Horner Lyrics by Cynthia Weil Performed by Josh Groban with Tanja Tzarovska Arranged by David Foster, Jochem Van Der Saag, Randy Kerber and James Horner Programming and Sound Design by Jochem Van Der Saag Keyboards: Randy Kerber, David Foster, Jochem Van Der Saag Orchestra Arranged by Randy Kerber English-language abstract:
|
NAVIGERING
 Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links
ANDRE MENINGER OM SCORET
Is Troy a great score? No, probably not, but it's an ambitious one full of great music, and it's a miracle that Horner managed to put something so good together so quickly. It's the only 75-minute Horner album I can think of that actually doesn't outstay its welcome, with virtually every new track bringing some new ideas and these ideas then being given a lengthy development. It is both entertaining and impressive and unquestionably one of the year's finest so far - and it's Horner's best score in many years.****½ (James Southall, Movie Wave) "Let's be honest, with only twelve days, James Horner couldn't co-ordinate a bar mitzvah, let alone write two-plus hours of film music. The rub here is that Troy is actually a decent - though pompous - summertime epic. It needed film music to really kick it up a few notches. Music with texture, emotion and most of all, character. Horner is a composer with obvious gifts to write a film score with all of these elements (see the similiarly themed Braveheart for example), but without the right amount of time, Troy will remain desirable for only the most devoted Horner lover, making it a forgettable footnote in the unfortunate history of replacement film scores." **½ (Ryan Keaveney, Cinemusic) |