David Arnold
20. januar 2005: Ny lyd i Bond 21?

James Bond fan-siden MI6 rapporterer, at komponisten af de seneste tre James Bond-film, David Arnold, vil gå i en ny retning med scoret til James Bond 21.

Bond 21 er stadig omgærdet af mange ukendte - f.eks. er der endnu ikke castet en ny James Bond efter at producenterne fravalgte Pierce Brosnan. Nye rygter hævder dog, at Brosnan måske ikke er helt ude i kulden, men der har været så mange rygter om rollebesætningen indenfor det sidste år, at man må tage alt med et gran salt.

I hvert fald fremgår det af David Arnolds svar på et spørgsmål, der blev stillet på hans officielle hjemmeside, at han regner med en ny Bond-skuespiller.

"I think it is time to move on, the Brosnan scores were written for the Brosnan pictures, and that is why they are the way they are. New Bond, New movie, New sound." skal Arnold have udtalt efter at være blevet stillet spørgsmålet om han ville gå i en ny retning med det næste Bond-score.

Allerede i juli sidste år udtalte Arnold, at Bond-musikken ville komme til at gå i en meget, "meget interessant retning":

"I think with the movies to date, I think we've taken it to a point where I've exhausted that particular scene of approach. What I'm already thinking of now is, you're at the bottom of the mountain again, and you have to get back up to the top via a different route. I wouldn't discount anything. But I think there is a way of doing Bond differently again, as there always is. That's why we're making the 21st one, because there's always a way of including the familiar and the safe and expected with, hopefully, something unexpected and different."

Præcis hvad Arnolds "nye retning" kommer til at bestå i, men hvis det betyder en tilbagevenden til en mere symfonisk lyd uden for mange opfindsomme redigeringer og elektroniske krumspring vil mange utvivlsomt ånde lettet op. Arnolds sidste Bond-score, Die Another Day fra 2002, er af mange blevet kritiseret stærkt fordi Arnold havde manipuleret den symfoniske musik kraftigt efter indspilningen. Endvidere blev scoret stærkt kritiseret for, at Arnold ikke var involveret i titelsangen, hvilket er normalt for Bond-sangene. Madonnas titelsang til Die Another Day blev komponeret af Madonna hendes samarbejdspartnere uden medvirken af Arnold, hvilket medførte et elendigt nummer uden et genkendeligt tema, som Arnold kunne anvende i scoret.

Uanset hvad, er udmeldingen fra Arnold særdeles interessant. Nu venter vi bare på at den nye James Bond bliver castet - og på at finde ud af, hvem der vinder den verserende strid om Bond-filmenes retning: Barbara Broccoli (datter af den oprindelige Bond-producent Albert R. "Cubby" Broccoli), der vil dreje Bond-serien i en mere seriøs retning med mere intelligent dialog, spænding og færre eksplosioner - eller produktionsselskabet MGM, der vil makimere profit-potentialet ved at fortsætte den nuværende retning og gøre Bond-filmene til almindelige action-film..

Kilde: MI6


























NAVIGERING

Forside
Anmeldelser
Komponister
Instrumenter
Features
Nyheder
FAQ
Om sitet
Links